296
døgns=Lovene skulde et tørt Foraar indfalde, og da den 9de og 11te April det
første og andet Tordenveyr gik frugtesløst forbi, uden Regn, saa blev den
første Spaadom ikke allene stadfæstet, men endog alt Haab, til at faae Regn,
mere formindsket; Ja da Vinden havde udvalgt at staae i den østre Kant, saa
kunde baade Formodninger og Grunde om en befrygtende Sommer=Tørkes
Jndtrædelse blive ulige sterkere forøgede.
§. 40. Naar, ved et tørt Foraars=Løbs Forkyndelse, Vindens Herre¬
dømme staaer i de forenede sydlige og vestlige Kanter, saa sporer man hver gang
en reen og frugtbar Luft. Ligesaaledes er dens Bevægelse. Dens Virkning
bringer en kraftig Dug. Saadant et indtrædende Foraars=Veyrligt, naar
man veed rettelig at betiene sig deraf, er et af de smukkeste og skiønneste, som
tilbereder de visseste Trin til Frugtbarhed. Man skal ikke finde, at Markerne
bliver oversvømmede med Ukrud; men skeer det, saa er Landmanden selv Skyld
derudi, at han ikke gaaer forsigtigt nok til verks i sin Pløyning og Saaening,
og legger Sæden alt for høyt i den ofte udtørrede Jord. Sæden maae jo da
blive liggende kraftesløs, og Ukrudet faae Leylighed til at tage Overhaand. Ved
de Fordeele, som en reen og varm Sommer=Luft bringer Jordbunden, er intet
viderligt at befrygte. Duggen udebliver sielden. Man fornemmer næsten slet
intet til Nattefrost. Der er intet skadeligt, som er Jordbunden imod. Det
kommer ikkun an paa een Ting, saa er alt det forebygget, som synes at være
imod, og som man af Regnens Mangel kand formode.
§. 41. Denne Sag angaaer det Spørsmaals Afgiørelse: Hvorledes
Sæden skal ligge? Oven til ved Overfladen har Solen og Vinden uophørlig
at bestille, for at giøre Jorden tør. Derunder lider den Sæd, som findes
derudi. Den ligger der i Haabet. Den venter efter Regn, og naar denne
udebliver, saa maae den opsette Grødningen, indtil der falder Regn. Der¬
over bliver Frugten undertiden tynd, undertiden modnes den paa ulige Tid.
Begge Deele kand forekommes, naar man 1) legger Sæden dybere end ellers,
