27
og maadelig nedpløyer den 2) sammentrykker Overfladen med Trumlen. For¬
medelst denne dobbelte Umage setter man Sæden i den Stand, at den ikke kand
mangle Fugtighed. Den ligger i det indvendige i den fugtige Jord; og da denne
er ved Trumlen sammentrykt, forhindrer den at Solens Straaler og Vindens
Kraft kand trænge derind; følgelig gaaer ikke Fugtigheden bort. Saasnart
Sæden skyder frem, kand den glæde sig ved Duggens Hielp og ret got komme fort.
§. 42. J forbemeldte Foraars Begyndelse, i Aaret 1758, raadede jeg
mangfoldige Landmænd til, at legge Sæden ved Nedpløyningen dybere end
sædvanligt. De, hos hvilke jeg fandt bifald og Lydighed, kunde meget vel
erindre sig, at mit Raad ikke var udeu Nytte, og at de indhøstede en deylig
Velsignelse af Byg, som var eens moedent. Men hvor min Bøn ikke kunde
finde Sted, formedelst Kierlighed til den gamle Sædvane, der yttrede sig me¬
stendeels det, som var tvert imod, og man behialp sig med den i saadanne Til¬
fælde sædvanlige Udflugt: Hvo skulde have tænkt det? Naar jeg af rimelige
Grunde formoder et tørt Foraar af varmere Beskaffenhed, end det nu anførte,
saa har jeg deu Vane, at jeg ligeledes betiener mig af Dug=Saaeningen; mig
tykkes, at denne Orden, saafremt ellers Duggen vil være Sæden gunstig, er
endnu den beste og visseste, som kand fuldkommen bane Veyen til Frugtbarhed.
§. 43. Jeg har en særdeles Tillid til Dug=Saaeningen. Jeg anordner
den saaledes: Naar der hersker et tørt Veyrligt af varm Beskaffenhed, i hvil¬
ket Duggen gierne pleyer at falde, saa lader jeg først pløye om Eftermiddagen
fra Klokken 4re til Klokken 8te, og derpaa lader jeg saae Sæden, enten det er
Havre, Byg eller Boghvede, og naar den Natten over har faaet Dug, saa
lader jeg den nedharve meget tidlig om Morgenen, førend Sæden bliver tør.
Naar der indfalder en tør Saaenings Tiid om Efterhøsten, er denne Orden
og Maade ligeledes meget fordeelagtig for Rugen. Erfarenhed beviser, at den
Sæd, som af Duggens Kraft er igiennemtrængt 1) snart opkommer; 2) a
der bliver ingen Sæd tilbage i Jorden; 3) at den faaer en prægtig Vext; 4)
VII. Deel.
