298
at dens Blade faaer et kiendeligt Fortrin, saavel ihenseende til deres Brede,
som og deres grønne Farve; og endelig 5) at Spurrene faaer en Afskye der¬
for, saa at de ikke vil vove sig dertil.
§. 44. Saadan en Dug=Saaening er altid god, Veyrliget maae være
hvorledes det vil. Men Duggen falder ikke saa ofte og overflødig, naar Vin¬
den spiller Mester i de østlige og nordlige Kanter. Da er det vanskeligt, at
giøre sig nogen ret Fortrøstning paa Dug=Saaeningen. Derimod er det no¬
get gandske sædvanligt, naar der, som skede i Aaret 1758, indfalder et For¬
aar af varm Luft, og Vinden derhos næsten bestandig staaer paa den sydlige
Kant. Men det kunde være, at en fire Timers Pløyning om Eftermiddagen
ikke var tilstrekkelig til Mark=Arbeydets Bestridelse; hvo som ikke er tilfreds der¬
med, kand uden Betænkning besaae den upløyede Jordbund om Aftenen sildig,
og om Morgenen meget tidlig, flak lade nedpløye den vaade Sæd, og tilharve
den; han vil erfare, at denne Orden og Maade skal giøre ham samme Tieneste.
§. 45. Jeg har den Sædvane, saa fremt det er mig mueligt, at betie¬
ne mig af Dug=Saaeningen baade i Marken og Haven. Jeg giver Agt paa
Vinden og Luften. Naar Vinden udvælger den sydlige Kant, saa bliver den
mild, og den Slutning: der vil falde Dug, er høyst rimelig. Da lader jeg
ingen Møye eller Umage fortryde mig ved Jordens Tilberedelse og Sædens
Saaening. Skeer det uformodentlig, at Vinden forandrer sig, og der alt¬
saa ingen Dug falder, saa lader jeg Sæden ligge utilharvet, indtil der falder
en Dug. To gange er det gaaet mig saaledes med Bygget, da en østlig Vind
herskede, men jeg fik dog alligevel en deylig Frugt, omendskiønt Sæden laae
over tre Dages Tid utilharvet.
§. 46. Man udvælge nu hvilken Orden man vil, saa skal man befinde,
at den altid skal være vissere og fordeelagtigere, end den almindelige, da man
altid paa visse Timer om Dagen efter Pløyningen pleyer at faae Sæden i Jor¬
den. Der torde blive gjorte mig adskillige Jndvendinger imod denne Avlings¬
