Maade. I) Kunde Calender=Vennen sige: man kunde ikke faae saa tilig; man
pløyede vel betimelig, men man saaede sildig. 2) Maatte Sædvanens Ven
indvende: at den tilige og mavre Havre, som bliver saaet i 4de og 5te Aar,
lader sig ikke nedpløye, fordi Jorden ikke i Forveyen om Efterhøsten er bleven
pløyet. 3) Hører jeg ofte, at man ikke vel kand afvexle den indførte Orden
med en anden i Mark=Arbeydet. 4) Siger man mig, at det gaaer vel an i
smaat, men i stort er det umueligt at udføre.
§. 47. Jeg er skyldig til at besvare alle disse Jndvendinger. Den 1ste
Jndvending har Grund, naar den første Foraars Tid er fugtig og kold. Men
naar man seer Forbud af et tørt Foraar allerførst at fremtræde, saa er den
tidlige Saaening allertienligst af den Aarsag, 1) fordi Vinter=Fugtigheden,
gaaer hastigere bort; 2) Fordi Vand=Mangelen er for Døren, og 3) fordi
Sæden ved Opsættelse lettelig kand staae Fare for at miste Fordeelen af Grød¬
ningen og Vexten i rette Tiid. Den anden Jndvending har i visse Maader
Grund, naar jeg først i April=Maaned skal dømme om en gandske tung Jords
Tilstand. Formodentlig torde det der ikke vel gaae an, at nedpløye Sæden;
men i en middelmaadig tung Jordbund derimod, i Særdeleshed, dersom den
ligger høyt, har denne Jndvending ingen Grund. Jeg har seet i mange tørre
Foraars=Løb, at den upløyede Jord, i Begyndelsen af April=Maaned, har
ved Pløyningen saaledes faldet i Stykker, som at Arbeydet i May=Maaned,
var bleven forrettet. Vil man nu tillige indrømme den mavre Havre den For¬
deel, at den ved en flak Pløyning maae hvile i den frugtbargjorte Overflade,
saa skal saadant et Foretagende ikke fortryde Eiermanden. Den 3die Jnd¬
vending fortiener ikke engang et Giensvar. Hvo som agter skadelige Sædva¬
ner høyere, end Fornuft og Nytte, han kand ikkun bestandig blive ved sin
Maade. Men saa meget er vist, at den, som søger at forøge sin Nytte, vil
ogsaa lettelig finde Middel til at støbe de sædvanlige Arbeyds Timer i en an¬
den Form, i fald det skulde giøres behov. Den 4de Jndvending ndfordrer
