300
mere Opmerksomhed, da Arbeyderne og Hoveries Bønderne ikke ere i Næx¬
værelsen. Men om Flittigheden i visse Timer kunde blive dreven høyere ved be¬
lovede Belønninger og Forfriskninger f. Ex. ved Øll &c.? derom vil jeg lade
andre dømme.
§. 48. J et tørt eller til Tørke tilbøyeligt Foraar, hvori den østlige
Vind hersker, bliver Landavlingen med Agerdyrkningen allerede betænkeligere.
Der udfordres en større Opmærksomhed i at fremhielpe Sæden, end i forbe¬
meldte Slags Foraar. Den gunstige Læser vil allerede have merket, at jeg hol¬
der meget af at prøve Luften om Foraaret af den Aarsag, fordi jeg maae troe,
at sammes Jndflydelse saa vel behersker Vinden i dens Virkning, som og til¬
kiendegiver de tilsyneværende visseste Kiendetegn en ten til en ventende Frugtbar¬
hed eller befrygtende Ufrugtbarhed for det tilkommende Sommerløb. Af den¬
ne Aarsag har jeg den Vane, at udforske denne i sig selv tørre Vinds Grund
og Kraft, paa det at jeg kand være saa meget desto lykkeligere, i at udvælge
Midler til at bruge derimod.
§. 49. Naar jeg nu f. Ex. har prøvet Luften og erfaret, at dens indvor¬
tes Væsen er foreenet med en reen Varme, saa frygter jeg aldeles ikke for, at
Sæden skal lide Skade, eller at dens Opkomst skal blive forhalet. Men jeg
betiener mig af følgende Midler: 1) Vogter jeg mig for, at jeg jo for alting i
Forveyen ikke lader pløye, og først faae nogle Dage derefter. En i høyeste
Grad udtørret Jord, er i sig selv udygtig og ubeqvem, til at imodtage et hvert
Slags Sæd, med Vished om en god Følge. 2) Seer jeg derhen, at naar Sæ¬
den efter Pløyningen maa blive faaet i den tilbørlige Orden efter den alminde¬
lige Maade, begge Deele (nemlig baade Pløyningen og Saaeningen) maa¬
skee enten meget tidlig om Morgenen, eller sildig om Eftermiddagen og Aftenen,
medens Jorden endnu er frisk. 3) Er jeg paa saadan Tid altid en Ven af
Sædens Nedpløyning; og jeg lader den stedse i saa fald tilharve om Aftenen.
4) Ved saadan Jordbundens Beskaffenhed holder jeg altid Trumlens Brug,
