308
gelse fra Sønden og Vesten; omendskiønt denne har Ord for at skulle være
miid: saa erfarer man dog ofte, at ligesom den største Kuld kommer underti¬
den om Vinteren fra Sønden, saa kand ogsaa Luften fra den Kant om For¬
aaret føre en usædvanlig Skarphed ved sig. Kommer nu den Omstændighed,
til, at Torden=Veyrligets=Løb blander sig med derudi, saa maa derover ind¬
falde en fuldkommen Uorden, og bringe den heele Agerdyrkning i Forvirrelse.
Regn, Kuld, og en overdreven Varme ere de farligste Fiender af Markav¬
lingen, naar de afvexler med hinanden, dog i et foreenet Trek. Hvo som paa
saadan Tid pløyer efter Vanen, og saaer efter Calenderen, kand vist troe, at
han, særdeles i henseende til Bygget og Boghveden, vil i Høstens Tid faae
en tynd Frugt, men ulige tykkere og overflødigere Ukrud.
§. 65. Dette er en gandske naturlig Følge, som er u=undgaaelig, om¬
endskiønt den ikke er lige stor i henseende til Jordarternes Forskiellighed og Jord¬
bundens Beliggenhed. At pløye i Regn, at legge Sæden i en klevende og
sey Jord, og dermed at bedekke den, det strider imod all Klogskab. Alle tørre
Vahre, som bliver giemte og forvarede i et uanstændig fugtigt Giemme, ere
nær ved Fordervelsen; ligesom man forud kand see, at en Sæd, som bliver
henslengt i en udtørret Jord, bliver hentørret af Mangel paa Fugtighed, lige¬
saa let kand man slutte sig til, at den Sæd, som bliver lagt i den fugtige Over¬
flødighed, maae nødvendig til deels blive ankommen, og tildeels forderves. Beg¬
ge Deele lærer, desverre, Erfarenhed meer end alt for ofte. Kommer nu den
Omstændighed dertil, at enten Kulden, eller Vinden, eller en svulstig og op¬
rørt Varmesetter en haard Skorpe paa Overfaden, saa er Sæden næsten
gandske saa got som forloren.
§. 66. Naar en tør Saaenings Tiid har gaaet foran, og et fugtigt
Veyrligt følger derpaa, saa lider Sæden lidet eller intet, undtagen Boghve¬
den. Meget mere, naar der er en reen Varme derved, saa har Landmanden
Aarsag til, at glæde sig hiertelig; derimod naar en meget fugtig Saaenings¬
Tiid afvexler med meget tør Veyrligt, saa lider den gode Frugt meget ofte
Skade. Afverlingen er alt forpludselig, og deroversaameget desto skadeligere.
