48¬
J det indvendige af Jordbunden er endnu alting fugtigt; den øverste Dee
derimod bliver af V inden og Solen ligesom tilmuret og gjort fast; derover bliver
Dunsterne indsluttede; det indvendige af Jorden bliver forgiftet, og Frug
tens Rødder bliver beskadigede. Alle disse Uleyligheder erfarer Ukrudet ikke;
dets Frøe=Sæd er af en haard Natur; ikke, som den gode Sæd, en kielen Ud¬
lænding, men en indenlandsk Jordbundens Borger; det ligger gandske flak;
Kuld, Regn, Vind, og svulstig Varme, jo mere de afvexler og krænker
den gode Frugt, desto bedre bekommer det den onde Frugt; jo tyndere hiin
maa blive, og aftage, jo tykkere bliver denne, og haster saa sterkt til dens Ud¬
bredelse, at man tilsidst har Umag med at finde Spor til god Sæd paa
Ageren.
§. 63 Jeg har saadanne Lifede, naar sigt sigigt Veyrigt har
indfaldet i Saaenings=Tiden, undersøgt alle de indvortes og udvortes Forhin¬
dringer, som falder skadelige for Sæden og Frugten, og befundet, at det
Haab, at faae en god Frugt, maae blive understøttet ved den høyeste Var¬
somhed. Naar Fugtigheden bestaaer i blot Regn, uden merkelig Kuld, og
Blanding med svulstig Varme, saa staaer Sæden ikke i nogen synderlig stor
Fare for at forderves; Vandet har en frie Indgang og Giennemgang i Jor¬
den; denne kand uddampe, og uforkrænket forvare den Sæd, som efter Klog¬
skab bliver lagt derudi. Jeg har i saadan Tiid forholdet mig saaledes: 1) Har
jeg fastsat Saa enings=Tiden efter Jordarternes Forskiellighed og deres Belig¬
genhed. 2) Har jeg ikke hastet alt for meget. Det foreenede Vinter og For¬
aars=Vand har indpræntet mig den Meening, at det ikke saa let og saa hastigt
kunde forlade den indvendige Jordbund, som i en tør Tiid. 3) Har jeg gjort
mig Umage for, at udsøge en tør Dag til Pløyningen og Saaeningen, og til
den Ende ikke forglemt, om Aftenen forhen at prøve, hvorledes Himmelen
saae ud. 4) Har jeg paa saadan Tiid ikke kundet holde det for raadeligt, at
pløye dybe Furer, af den Aarsag, fordi jeg holder for, at en tyk Fure har
meget raadt Vand ved sig, og maae have meer Umag og Tiid, end en flak
Fure, at blive af med samme. J saadan pløyet Jord er det jeg bestemmer
