31¬
at faae, men 5) staaer det ikke overalt i min Magt og Frievillie, at tilsaae
samme. Jeg retter mig efter Omstændighederne, saaledes som samme foran¬
drer sig, saaledes forandrer jeg og mine Forholds Regler; undertiden lader
jeg saae, naar det er tørt; undertiden bliver Sæden udstrøet i Regn, og lig¬
ger stille, indtil Overfladen er noget aftørret; derpaa lader jeg den først ned¬
harve. Ja, jeg har øfte opsat det sidste, og maattet lade den vedvarende
Regn forrette Harvingens Embede, og det med en god Følge; Jeg passer ik¬
kun paa 6te) og giver Agt: om ogsaa Jørdbunden efter Saaeningen, og ef¬
ter at Sæden har skiødt frem, er bleven fast? J saadant Tilfælde forsømmer
jeg ikke, at lade aabne den med Harven.
§. 68. Naar et Foraars=Fugtighed fører Kuld med sig, saa forfatter
jeg min Betænkning over Tiden til at faae, saaledes: 1) Troer jeg, at det er
aldeles ikke raadeligt, at udsaae og legge Sæden i saadan Jord, som ikke er i
Stand til, at forthielpe den; men vel har den Formue, at kunde skade sam¬
me; derover 2) bier jeg heller med Taalmodighed, indtil Tiden forandrer sig.
Jeg setter, at denne Forandring kommer enten snart eller langsom, saa befin¬
der jeg mig altid bedre derved, naar jeg ikke overiler mig, end naar jeg ved en
overilet Saaening, vil styrte mig i en øyensynlig Uvished. Men maae jeg 3)
efterat jeg har biet saa længe som mueligt er, skride til Saaeningen, saa lader
jeg Jorden pløye flak, maadeligt beharve den, og igientager dette sidste Ar¬
beyde, efter saa mange Dages Forløb, som jeg selv behager; derved bekom¬
mer jeg den vigtige Fordeel, 1) at Vandet efter den flakke Pløyning desto
bedre gaaer bort, 2) at Sæden i sit høye Leye finder en saa meget sundere
Seng, og 3) ved den igientagne Beharving kand saa meget bedre vogte sig
for det ellers vist formodende Ukrud, altsaa 4) ubehindret voxe.
§. 69. Det er mig umueligt, at fortie den Jndvending, som uden Af¬
ladelse bliver gjort mig af Calender=Vennerne og Alderdommens Elskere, naar
jeg i saadan fugtig Tiid taler om den Nødvendighed, at vente efter en beqvem
Tiid til Saaeningen. De siger: at de maae afsted med Arbeydet; de kand
ikke bie; Opsettelsen kand ikkun være nyttig for dem, som har kun lidet at
