311
bestride, i stort maa man skynde sig, at man kand blive færdig dermed Det¬
te er Bønders og Gaardmænds sædvanlige Sprog. Jeg har merket, at
Ærgierrighed er Landmandens største Sygdom, den er næsten ulægelig. Naar
han ikkun kand være den første, som med en grøn Buskkand beplante sin Guld¬
grube, til Tegn, at han er færdig med sit Mark=Arbeyde, og efterat Høsten
er fuldendet, kand i lige Hensigt medbringe sit Seyerstegn fra Marken, saa
indbilder han sig, at han har udrettet større Bedrifter, end Alexander den
Store, og har gjort sin Sag saa got, at den ikke kand giøres bedre. Men
om han har haft Skade eller Fordeel af den Maade, som han har forrettet
sit Mark=Arbeyde paa, derudi er han ligegyldig. Han er høyst vel tilfreds
med, at han har haft den Ære, at komme i det Rygte og Udraab, at han
er bleven betimelig færdig med sit Mark=Arbeyde. Naar jeg nu skal giøre For¬
tolkning over hans Tænkemaade, saa kunde den saaledes indrettes: Naar den
Tiid indfalder, paa hvilken mine Forfædre har pløyet og faaet, saa vil jeg i
Følge af denne Sædvane giøre ligesaa, og ikke giøre det anderledes. Jeg vil
ikke vige et Haarbreedt derfra. Jeg pløyer og faaer efter den sædvanlige Or¬
den og Maade, Veyrliget maa være, hvorledes det vil, og jeg er suldkommen
tilfreds med denne Maade, og det er mig ligemeget, enten jeg faaer meget eller
lidet at indhøste.
§. 70. Naar der med Kulden og Regnen blander sig en svulstig Var¬
me, saa kommer Jorden i de betænkeligste Omstændigheder; den bliver opløst,
og sammenbunden igien. Denne hastige Afvexling er høystskadelig for Sæden.
Jeg har merket i mangt et Foraar, som har været af forbeskrevne Art, at
Ukrudet har været u=undgaaeligt, og ret herskende, og at den gode Frugt næ¬
sten aldeles er bleven undertrykt. Jeg har forud sagt Landmændene, hvorle¬
des det ufeylbar maatte komme, naar man vilde haste med Saaeningen, uden
at see paa Veyrliget; Sæden blev ligesom nedæltet, den klævende Jord klistre¬
de sig om den; den kunde hverken grødes eller voxe; Sæden maatte blive raad¬
den og tage Skade af de indsluttede Dunster, naar Jorden faaer en Skorpe
