313
ikke saa meget Opmerksomhed, at bringe Mark=Avlingen i Orden, som i beg¬
ge de foreskrevne Tilfælde. Landmanden, som ved alle Veyrligets Foran¬
dringer, er vandt til at iagttage en eneste Saaenings Orden, som er bruge¬
lig hos ham, løber da allermindst Fare, for at lide Skade. Om nu endskiønt
Veyrliget er got, og en maadelig Forsigtighed kand forebygge alt Ondt, saa
erfarer man dog, at Sæden overalt ikke vil lykkes lige vel, baade paa de Mar¬
ker, som ligger i Fælledsskab, saavelsom og paa den Jord, der ligger for sig
selv, og er indhegnet, men at der hist og her bliver funden en merkelig Forskiel
imellem Sædens Godhed. Mig tykkes, at man gaaer ikke tilverks efter Bil¬
lighed, naar man vil skyde Skylden og Aarsagen til denne Ulighed paa Vejr¬
liget. Det forekommer mig rimeligere, at der maae være begaaet nogen
Forseelse i Arbeydet, og at Skylden dertil maa gives Landmanden selv.
§. 23. Det er vist, at der ved et blandet Veyrligt, indfalder baade go¬
de og onde Saaenings=Dage. En god Saaenings=Dag fører disse Kiende¬
tegn med sig, naar den 1) er tør, 2) mild, og 3) Vinden er sydlig eller vest¬
lig. Kiendetegnene paa en slet Saaenings=Dag er disse, naar det I) regner,
2) er koldt, og 3) Vinden staaer til Norden eller Østen. Ligesaadan For¬
skiel er der ogsaa at finde ved Pløyningen. En pløyer godt og forsigtigt, en
anden slet og uforsigtigt. Naar hiin pløyer saaledes med Forstand, at Sæ¬
den skal have Deel i Giødningen, eller i Resten af forrige Aars Giødning:
saa bryder denne sig ikke derom. Det er ham ligemeget: enten Sæden har
Kraft eller ey? ligesaaledes gaaer det med Saaeningen; Hvo som er forsig¬
tig, han udsaaer sin Sæd i en frisk pløyet Jordbund, og seerderhen, at den
kommer til at ligge vel og ret; derimod er mangen en i den Henseende ubekym¬
ret, han pløver først, og efternogen Tids Forløb, tænker han først paa at faae,
og just dette skeer ofte paa en Tid, da det er aller ubeleyligst for Sæden, og
allerskadeligst for ham selv. Denne Forskiellighed i Landvæsenets Jndsigt og Ar¬
beydemaaejo nødvendig drageen Forskiel efter sig ihenseende til Kornet og Sæden.
e88
VII. Deel.
