338
ey Børn, som endskiønt de ere avlede af meget smukke Forældre, har haft
den omhyggeligste Opdragelse, og den allerbeste Anviisning til Dyd og Guds¬
frygt, saa har de dog saadan ubegribelig Lyst, nogle til at stiæle, andre til at
lyve, andre til Horerie, andre til andet ondt, saa at ey allene Forældre udi
deres Ungdom forgieves har anvendt al Umage for at udrydde samme, men endog¬
saa de selv, naar de ere komne til, Aar og Alder, ey er i stand til at imodstaae den
uden ved dens Hielp, der virker alt det gode hos os, og giver os Kraft til at
imodstaae det onde, og endeel saa vel Forældre som Børn har Jndsigt nok til
at see, at de har deres Ammer at takke for disse saa fæle Plætter udi deres Fa¬
milie, og ey allene Melken, men og Spyttet, som blandes med Barnets
Mad, naar det, som gierne pleyer at skee, tygges af andre, har den Egen¬
skab paa Barnet, denne Sag er bekiendt nok af Natur=Læren, i sær den
Part, som handler om det menneskelige Legeme, og skal derfor ey lettelig kal¬
des i tvivl, uden af de Mennesker, der ere saa eenfoldige at nægte alt det, de
ey kand begribe. Saa nyttigt derfore som det er for Barnets Legems Sund¬
hed, at man tygger Maden til det, saa skadeligt er det undertiden for dets Siæls
moralske Tilstand, man kand derfore i den første Henseende, ikke laste denne
almindelige Maade, men man bør for den anden Aarsa gs skyld, nøye kiende
den Persons Gemyt og Sinds Egenskaber, som man lader tygge Maden til
sine Børn.
Hvad Konen angaaer, som lader sine Børn opamme, saa maa hun
sandelig undertiden betale sin Magelighed dyrt nok. Naturens Følger, de
Lov og Regler, som den vise Skabere har nedlagt hos den, og den lader sig
sandelig ikke gierne ustraffet mestre. Nu veed man, at den kort efter Barnets
Fødsel fører Blodet i større Mængde til Brysterne, for der at afskille Melk til
dets Føde, men som man nu forskyder denne Forsynets kierlig Omsorg, saa
kommer deraf adskillige Forstoppelser, Jnflammationer med Febre, hvori
Konen meget let sættes i Fare for at miste Livet, ja dersom man endelig enten
