340
ger i Betænkning at opofre sin Ære for at faae, som det heder, en god Am¬
me=Plads, og mon det ikke være en Trøst og Tilflugts=Sted, naar deres
løse Levnet giør dem til Moder for Tiden.
Syereslis sprdbørm Plores allet.
Naar det gaar onde Mennisker vel da voxer deres Antal., Tages Am¬
merne af gifte Koner, da brydes derved Ægteskabs Pligter, og Guds egen
Anordning, (som er, at Mand og Kone skulle boe tilsammen) overtrædes: Og
det giver her ligeledes Anledning til Løsagtighed, thi Manden, som finder en
naturlig Begierlighed formeret og bekræftet ved Vanen, gaaer ligeledes afst
des, hans lille Boe bliver ødelagt, hans øvrige Børn forsømmes o. s. f., og
jeg synes derfor, at enhver Jorde=Gods Eyere, burde billigen ey tillade, at det
af hans Gods tages Koner til Ammer, hvilket ellers ofte skeer. Jblant dem,
som tager Ammer findes vel og undertiden saadanne, hvis Jndkomster og Til¬
stand ey saa vel tillader det. En Amme er, som mig er sagt, et kostbar Men¬
bel, og er vel undertiden med Aarsag til, at mangen en Mand seer sig nød til
at forlade Huus og Hiem og spille Fallit, og da maa hans Kone af Nødven¬
dighed giøre det, som hun tilforn af Frygt for at ansees for alt for nedrig og
ringe, vilde giøre.
See! saa mange og saa vigtige ere de onde Følger af denne fordømme,
lige Vane, saa mange uskyldige Børns Mord, Løsagtigheds og Liderligheds
Forfremmelse, hele Familiers Ruin og Ødeleggelse. J Sandhed de synes
mig saa store, at man ey havde ringeste Aarsag til at beklage sig over Haarhed,
om det behagede den høye Øvrighed at lade forbyde, at ingen maatte lade sine
Børn opamme ved Fremmede, uden udi yderste Nødsfald, thi Nød, som
det heder, bryder alle Love.
