341
Overlagde en retsindig og fornuftig Moder dette, mon hun da vel skulde
tage i Belænkning et eeneste Øyeblik, selv at opdie sit Barn, hun har baa¬
ret det en Tid lang under sit Bryst med alle de Uleyligheder, som Frugtsom¬
melighed medfører, hun svevede imellem Døden og Livet for at føde det til
Verden, hun elsker det med den inderligste Kierlighed, og dog vil hun ey ha¬
ve denne liden Uleylighed, at række det udi en kort Tiid en Føde, som Natu¬
ren selv forsyner hende med, hvorfor ikke da? fordi hun holder det for at være
uanstændig, o! hvor beskiæmmer ikke denne Vildfarelse den menneskelige For¬
stand, kand man holde en Gierning for uanstændig, som Religionen, Natn¬
rens Lov, og vor egen Fordeel paalegge os, og hvis Efterladelse foraarsage
saa meget ondt. Vel an (fornuftige Mødre) har i lyst til ved eders Opfør¬
sel, at afskille eder fra den nedrige Hob, hvor mange ædelmodige Gierninger
gives der da ey, som til deels ere ubekiendte for de ringere Mennesker, hvor¬
ved i kand glimre iblant dem, men ved denne Gierning bliver j beskiemmet af
den allernedrigste iblant dem.
Lad os regne ale de Fordele isammen, som de have deraf, at de lade
deres Børn opamme, ja lad os, om det saa behager eder, giøre dem nogle
gange dobbelte, og monne de da skulle blive saa vigtige, at man for deres
Skyld skulde ville begaae et Mord, i Sandhed den som har det mindste tilba¬
ge af Gudsfrygt og Menneskelighed, vil strax svare ney, og dog skeer det
daglig
Det er vel sandt, at et uendeligt Antal af Mennesker, naar man anseer
de blodige Krige, ere bragte af Dage, men dersom man vilde betænke, at en
Moder ved et eeneste Barns Mord, paa engang dræbte, naar man har Hen¬
sigt paa deres Afkom, nogle tusinde Mennisker, da kunde man snart spørge,
mon Qvinde=Kiønnet eller Mandfolkene har dræbt fleest Mennesker i Verden?
Men hvor stor Forskiel er det ikke i denne Giernings Tilregnelse. Mand¬
Kiønnet maa besmitte og farve deres Hænder udi deres Fienders Blod, enten
