344
saa at han derfor, i steden for at raade hende dertil, raader hende derfra, og Mæn¬
dene og Koenerne deeler altsaa troeligen Skylden og Aarsagen til saa mange
uskyldige Børns Henrettelse, som blive bedrøvelige Martyrer for deres Forældres
Magelighed, og de vil ogsaa hisset komme til at deele Straffen og Regnskabet.
Nen jeg vil for deme gang afbvyde pisse Lanker, endsklønt der endm
lod sig sige utallige Ting, som kunde bevæge og overtale fornuftige Mødre til,
at udøve en Pligt imod deres Børn, som de ere dem ey mindre skyldig, end
den at bære dem en vis Tiid og med Livs Fare at føde dem til Verden.
Dog vil jeg endnu til Sluming lege Ordeneudi et døende Barns
Mund, der, fordi det maatte see sig, sin egen Moders ømme og omhyggelige
Omsorrig og naturlig Føde berøvet, seer sig paa Gravens Bredde, maaskee det
kand formaae meere hos eder end jeg, det taler sin egen Sag, jeg derimod en
andens. Bild eder derfor ind, at det fremstiller sig for edet, og udbeder et
Øyebliks Gehør, men betragt ikkun, udi hvilken bedrøvelig Tilstand det frem¬
kommer, og glem derhos ey, at det er eder, som en Aarsag dertil, de spæde
Knokler sammenholdes af en tør og ildefarvet Hud, Øynene taber sig udi Ho¬
vedet og er fulde af Bebreydelse, de indfaldne Tindinger, de spidse og fra ald
Kiød blottede Kindbeene opvækker paa engang Medynk og Forskrækkelse, det
formaaer ey at staae, endskiønt Alderen tillod det, men lad os høre hvad det taler.
Feg kom til Verden, siger det, efter den ævige Skaberes viseFor¬
, syns Raad, udi der Minut og Øyeblik, som hans ubegribelige Forudvidenhed
havde udseet for mig, jeg udvalte ey mine Frembringelses Redskaber, enten af
Stolthed eller Fordeel, jeg kom ey ind i Verden, lokket af de Fornøyelser,
jeg der vilde nyde, og ligesaa lidet udvalte jeg den Tid til at komme frem paa
Skuepladsen, som mig syntes beqvem, ney, jeg var uvidende om alle disse.
Ting, og dem Orden, som den viise Skabere havde nedlagt udi Naturen,
