52
i henseende, baade til Handelen og Oeconomisk Fornødenhed; hvorfore Øy¬
nene derpaa har været henvendt, og adskillige formeenentlig gode Anstalter,
iverksatte: J Særdeeleshed erindrer jeg mig, at i Aaret 1730, blev efter Or¬
dre fra det Høylovlige Rente=Kammers Collegium af da værende Foget over
Nordhorlehn i Bergens Stift, anskaffet og her nedsendt nogle Tønder Fyrre¬
Kongler eller Kugler, ventelig for at see samme til Fremvext, i Danmark for¬
plantet; hvilket dog frugtesløs henfaldt, siden Mangel paa Erfarenhed og
fornøden Kundskab, foraarsagede, at bemelte Fyrre=Kugler bleve opsamlede
under Fyrre=Træerne, hvoraf hvert Aar, en stoer Mængde nedfalder, men
ere alle uduelige, og enten intet Frøe derudi, eller og Frøet udfaldet:
Det er noksom bekiendt, at Fyrre=Skove staaer grøn det heele Aar,
baade Vinter og Sommer, i hvor sterk Kulden end falder under Norden:
hvortil man vil meene Aarsagen skal være, at, siden disse Slags Træer indtræk¬
ker og uddunster lidet Vand, som foraarsager en langsom Bevægelse igiennem
Rørene, saa forvandles Saften derved, fra vandagtig, til en feed liimagtig
Materie, hvis Bevægelse, ikke i Vinter=Kulden ophører, og alt saa under¬
holder en stedsevarende Grønhed, saa vel Vinter som Sommer, ja er Aarsa¬
gen til, at Fyrre=Skove, ikke som andre Slags Træer der mod Vinteren ta¬
ber sine Blade, kand være Farlighed underkastet, for at udgaae, i hvordan
Kulden end indfalder; og kand man af dette end videre ledes til Aarsagen,
hvorfore Barken paa Fyrre=Træer er mere tyk, knortret og haard, samt fuld
med dybe Ridser, end paa de Slags Træer, der om Høsten kaster sine Blade;
Thi ligesom Saften førend den kand uddunste, er bleven feed og liimagtig,
saa naar Solens Varme stikker derpaa, bliver den alt meere og meere haard
gjørt som en Harpix, og efter at Solen saa længe har virket derpaa, at de
fede Particler er borttæret, bliver tilbage, en tør haard Bark, der ligesom
Træet bliver gammelt, tiltager i Tykkelse og Haardhed;
Endelig er det vel ikke at tvivle paa, at jo denne særdeles tykke Huud, er
et Værn mod Vinter=Kulden; ligeledes den imellem Barken og Træet befin¬
