35.
dende feede og limagtige Saft, som hindrer at Kulde og Vand, ikke lettelig
kand indtrænge sig udi Træets Rør og Trævler.
Med Froet af Fyrre=Træer har det ellers saadan Beskaffenhed, at de
Kongler eller Kugler, som voxer paa Træerne om Sommeren, falder ikke af
om Høsten, som andre Træe=Frugter; men bliver siddende paa Træet Vin¬
teren over, og beholder sin Raahed og Grønhed, indtil mod Foraaret, da
de begynder at tørres, og derefter at aabne sig, saa at, naar Vinden rører
Træets Greene, falder Frøet ud af Kuglen, og i henseende til, at ved et
hvert Korn eller Frøe, er fasthængende en meget tynd Skal, af Skikkelse
som en liden Flue=Vinge, er det troelig, at Vinden kand føre Frøet paa en
større eller mindere Distanee, ligesom Omstændigheden vil tillade det, og saa¬
ledes falde temmelig vidt omkring; ligeledes, at naar samme, ikke falder paa
bare Klipper, eller i Vandet, eller og paa andre ubeqvemme Stæder, da ved
den Allerhøyestes Forsyn, saae og forplante sig selv til paafølgende Fremvext.
Heraf kand alt saa erfares, at de Fyrre=Kugler, som man vil tænke
at finde Frøe udi, og ansee tienlige til Forplantning, maae være tillukte og
færske, samt plukkes af Træerne i Februarii eller Martii Maaned; derefter i
nogenledes Varme legges tyndt udover, for at tørres, indtil at Kuglerne af
sig selv sprekker gandske op, da Frøet ligger løst derudi, og saasnart man ven¬
der Kuglens Aabning ned ad, falder ud.
Vil man nu forsøge at plante et saadant Frøe, saa gaaes dermed saa¬
ledes til Verks, at samme, jo før jo bedre om Foraaret, ligesom Veyrliget
indfalder haardere eller mildere til, saaes omtrent en Tomme Dybt i Hauge,
Jord, da dermed for Resten er intet videre at iagttage, uden allene dette, at
naar Planten, efter en 3 2 4re Ugers Forløb, er kommen op, seer man den ikkun
bevaret fra, at blive afbrudt eller nedtraad; Thi om saa skeer, visner den
bort og bliver unyttig!
Herved vil jeg ellers anmærke, ak, ligesom Erfarenhed viser, at Fyrre¬
Skov, som staaer i Grund=Jord, i Steen=Klipper, eller og i vaadagtig My¬
VII. Deel.
