260
denne Spise, Aaret igiennem baade Nat og Dag. Men hvor tillige Græs¬
ningen giver skikkelig Melk, Smør og Ost, der har Almuen et taaleligere Lev¬
net. Det lille Land, hvor jeg har den Ære at boe, har ald sin Roes og Lyk¬
ke af denne Melange. Jeg har aldrig seet Korn her, som |jo har sin Lige i de
andre Provincer, og mangesteds er det bedre. Men hver Mands Huushold¬
ning er frie for den overmaade Knaphed, som ofte findes i de beste Korn=Egne.
Jngen kiøber sin Spise i Kiøbstæden, uden et Lispund Bergefisk til Høsten,
og til Julen, for en Forandrings skyld. Det kommer deraf, at Græsnin¬
gen bliver ikke fordærvet, men Aar efter Aar forbædret. Det er uimodsigeligt.
At den Mark, som gierne giver Korn, giver ogsaa gierne Melk og Smør,
dersom Jndbyggerne ikke selv hindrer det.
Der maatte spørges, om man kunde bestaae de dristige Ord, at Jnd¬
byggerne selv nogensteds forhindrer og fordærver deres Græsning? Men med
dybeste Ærbødighed tør jeg underkaste mig Straf og Ulempe, dersom ikke For¬
nuft, og øyensynlig Kiendemærke og Kummer i de fleste Spise=Kamre om
Sommeren, vil vidne med mig. Er det ikke Fordærvelse for Græsningen,
at i een og den samme Græsmark eller Fællet, skal gaae et Vrimmel af alle
Slags Creature, Hæste, Malkekøer, andet Qvæg, smaat og stort, Faar, Svin,
Giæs, og alt det som lever og røres? Er det ikke Hinder for Græsningen, at
den samme Græsmark bliver brudt op igien det samme Aar, den begyndte at
hvile, og havde allerede slaget Rødder til mere Græs i tilkommende Tiid? Er¬
det ikke Hinder og Fordærvelse for Græsning paa de fleste Stæder, saa for¬
staar jeg ingen Ting. Jeg meener, det beviser sig selv. Smørret er surt og
stakket, og Melken lang, og den gandske Massa er liden.
At hæmme saadan Fordærvelse er vanskeligere, end at see den. Dog var
det velmueligt med Tiden. Creaturernes Tal at formindske vilde være betæn¬
keligt, i henseende til at Hoved=Staden i Siælland behover meget. Men at
hver Bye, eller hver Mand, eller to a fire Mænd tilsammen, indhegnede sig
Koehauger, hvor deres beste Malkekøer kunde gaae i Fred og Stilhed, og
