361
have noget bædre Græs end af den tørre Fællet, det er en stor Sag, som en
Ejere af Godset maatte skynde sine Underhavende til, og med yderste Ævne
hielpe dem afstæd. Naar det skeede, saa var den fornemste Flok af deres
Creaturer forsørget saa godt som mueligt var efter Egnens Beskaffenhed. Saa
fik det gaae med den øprige Vrimmel som det kunde, indtil den anden Fordær¬
velse ogsaa blev ændret, saa blev det bedre for alle Slags. J stæden for at
Kornmark og Fællet bliver hvert Aar omskiftet, saa skulde det med ald naturlig
Ret og Billighed ikke skee uden efter tre Aar. Saavidt man kand høre og spør¬
ge, er ingen Lande, hvor Markerne, og i sær Græsningen bliver saa overilet,
som i Siælland, og flere Stæder deromkring. Tre Aar er visselig det mind¬
ste, som en Græsmark kand ligge, baade for Græssets skyld, og for at berede
Jorden ved Hvile til at give desbedre Korn derefter. Vilde nogen Bye eller
Grandlaug afstaae denne gamle skadelige Vane, og begynde at bruge deres
Jorder paa slige billige Maader, da er jeg vis paa, at det allerhøyeste For¬
syn vilde vise sin Velbehag og Velsignelse derover. Begyndelsen maatte bære
saaledes. Den Vang, som nu havde været Fællet, eller Hungerplads for
Creaturet, den maatte brydes nu, eller i det tilkommende Foraar, til Byg og
til Boghvede. J sær ingensteds at forglemme Boghvede, som er et Favorit
Korn for alt Slags Sædeland. Giødningen maatte være der udført til rette
Tide. Det er strax henimod Michelsdag. Før er ingen Møding tilgavns præpa¬
reret. Det der føres ud om Sommeren, tæres meget godt af ved Solens Hede.
J September Maaneds Begyndelse, og fremdeles et par Uger, vroder Skarnbas¬
ser det ilde igiennem, den stund det ligger i sine Hohe. Men den Vang, som i det
værende Aar haver været Vaarmark eller Bygmark, den maatte i Kraft af
sin i forrige Aar bekomne Giøde, tiene til Vintermark eller Rugmark, og til Er¬
ter, Vikker og Havre. Saaledes maatte alterneres med disse to Vange tre
Aar igiennem, indtil Fælleden havde ogsaa lagt sine tre Aar til Nytte baade
for Græsset, og for Kornet, som derefter skulde faaes deri. Saa længe dette
VII. Deel.
