253
er ikke fremmet, men det selv samme Slags, som har voxet her fra utænkelig
Tiid af. Det er ikke mere fremmet end Rug er fremmet. Men, som den frem¬
mede Rug voxer et par Aar stærkere hos os end vor egen, saa giør dette ogsaa.
Desforuden, nu det faaes, voxer det tykt og jevnt med hver andet, da det el¬
lers staaer fra gammel Tiid Buskeviis her og der, og de fleste Steder slet in¬
tet. At det giver Melk og Smør frem for andet Græs, det har vi Prøve af
tre gange om Dagen. At det skulde fortrykke det andet Græs, det er sandt.
Og det var at ønske, det kunde saa giøre bestandig paa sit Sted. Men det
kand kun paa tre Aar trykke det. Siden faae det andet Græs overhaand, naar
Græsningen ligger saa længe; og derved skeer ingen Skade, at det gamle Go¬
de kommer i steden, for det nye igien. Man har siden sin Friehed at legge
sig paa hvilket Slags, man vil. Endskiønt den, der har prøvet Kleveren,
holder ikke lettelig op at faae den fremdeles i sine Jorder. At det imidlertid
skulde udmagre Jorden, og giøre den ringere til Kornsæd, er slet intet om.
Det smaa Klever=Græs har smaa Rødder, og det dækker Jorden oven til bæ¬
dre end andet Græs. Og alt hvad der dækker Ageren vel, det har den mindst
Svækkelse af. Man saaer frilig Høe eller Hvede, hvor den smaa Klever har
voxet i nogle Aar. Det beviiser hvor liden Skade Jorden har deraf. Man
kunde maaskee komme til at fatte meere Godhed for denne Urt, og giøre sig
meere vis paa Nytten, naar disse Poster bleve tagne i agt, som skrives paa
ærlig Tro og Love, og paa Grund af egen Erfarenhed.
Her voxer, som bekiendt er, to slags slever. Den stoere røde, og den
smaa hvide. Den røde griber vidt om med sine Rødder. Den giver en stærk
Top, og Stængel af Allens Høyde. Derfor er den ikke tienlig at faae i Mar¬
ken, eller hvor man siden vil saae Korn. Naar Hæste og Qvæg maatte æde
frit deraf paa Stædet, saa sluddre det den igiennem, og det øvrige staar til
Vanir. Dett slags er godt at faae i sin Hauge, eller et indlukke ved Huset.
