372
Biørnen og; men det er mueligt af Hidsighed og Jnflammation, som de søger
Middel imod, saa man ey lettelig kand giøre nogen Slutning deraf. Denne liden
digression maatte pardoneres! men at komme til Spurrene igien, saa synes for
det andet Aarsagen til deres Mængde at være Folkes Forhold og Anstalt, deels
seer de ey Skaden nøye nok ind (som i tusinde andre Ting, af Skiødesløshed og
Dorskhed) skiønt de klage at de slemme Spurre har gjort dem saa og saa megen
Skade; ey heller ere de af den Nytte at de meget efterstræbes, men desuden da det
er Bonden formeent at skyde den, som fornemmelig om Efteraaret da de Louger,
som det her kaldes, og om Vinteren paa Gæv skulle iagttages, da mange kunde
blive skudte og aflagde, og fornemmelig i den Tiid de legger Unger ud, var
det beleyligst at forstyrre deres Reeder og ey lade deres Unger faae Tiid at flyve
af Reeden, ja var det ikke mueligt, at om ey enhver maatte betroes at gaae at
skyde, baade for Farlighed, saa og at de kunde under den Prætext extravagere
at der i hver Bye blev beordret, den der skulle have Opsigt dermed, og han blev
given en eller to Skilling for hver Snees Spurre han skiød baade Vinter og
Sommer, dog Guulspurrer, Bogfinker &c. ey i beregnet med; men allene Graa¬
spurrer, og kunde tages af deres Viidepenge, som paa den og andre Maader
bedre anventes, end at drikke dem op i Kroen; men fornemmelig var det nyt
tigt, at ligesom paa Færøerne, hvor Ravnene ere saa mange og giør dem saa
megen Skade paa deres smaa Lam og svage Faar, at de har haft en Vedtægt i
forrige Tiider, som endnu undertiden holdes ved lige, at hvert Menniske, som
roer paa Baad, maa om Olai Tider aarligen til Lautinge levere et Ravne¬
Næb, hvilke Næbbe bleve lagde udi en Dynge og opbrændte, og hvilken, som
ikke skaffede Ravne=Næb, maatte bøde Rafne=Told, det er for hver gang det
blev forsømt, et Skind, det er fire Skilling, som Luc. Debes i Færøernes Be¬
skrivelser 2 Cap. p. 124. 125. Berette, at ligeledes blev paalagt hver Bonde,
som er aarlig Skat at yde, et vist Antal af Fuglehoveder, eller betale en Skil¬
ling for hvert Hovet der manglede i det ansatte Tal, ja endog at der tillige
blev af Herskabet udlovet en Præmie paa en Daler eller meere for den, der el
