Fordeel, som deraf vil flyde, kand man paa nogen Maade sige
det samme: Oeconomi blive aldrig fuld kloge, endogsaa i den
Alder, da der allermeest legges Vind paa deres Videnskab: Tu¬
sende tilfældige Forhindringer møde dem paa den bedste Vey.
Maalet, som syntes dem gandske nær, naaes undertiden ikke, og
de befinde ved Forfaring, saasom den rette Lære=Mæster, at de
have gjort urigtig Regning, fordi de ikke af Begyndelsen indsaae
alle tilstødende Hendelser, og de mange Tilfælde som Tiden fører
med sig, tvert imod alt det de kunde formode.
Saaledes gaaer det hos os, og tillige hos alle andre euro
pæiske Nationer paa denne Tiid. Aldrig blev der saa meget tænkt,
talt, skrevet og læst om Oeconomiske Materier, som nu omstun¬
der, og aldrig gjorde man sig meere Umage for at udfinde de
nærmeste Midler til almindelig Velfærds Befordring. Disse Be¬
møyelser have ikke heller været gandske forgieves. Her og der
haver mangen Mand befundet sig vel ved at bryde Jisen og bane
Veyen. De som nyeligen udloe ham, ere omsider blevne hans
Efterfølgere. Den tilkommende Slegt vil maaskee skiønne aller
meest herpaa, nemlig naar vi kaldes de gamle og naar vore
Raad have tabt noget af den Modbydelighed, som alt det nye fører
med sig, hos Alderdommens Elskere. Hvad jeg her egentlig sigter
til, er dette, at da ikke den som planter eller vander, men allene
Gud, giver Vext og Velsignelse, saa sees kiendelig nok den Mis¬
regning, Menniskene kunde giøre sig, i at love den eller den Virk¬
ning af de eller de oeconomiske Anstalter og Indretninger, særde¬
les hvad hele Landes Flor og Velstand angaaer. Aldrig var Ver¬
den mere oeconomisk Sindet, det er mere betænkt paa at sammen
