holde hvert Lands Kræfter til egen Fordeel. Men aldrig syntes
Verden fattigere eller længere fra sit oeconomiske Øyemerk. Hvor¬
af kommer dette, maaskee af de anvendte Midlers urigtige Val?
Vel mueligt, hvad visse særdeles Ting angaaer, men ikke i det
gandske. Det store Øyemerk nemlig Fædernelandets Kræfter at
sammenholde og viiseligen at anvende, tilfelleds Velstand eller
Nærings Forøgelse og flere arbeydende Borgeres Hielp, er pri¬
seligt og alle de der til tienlige Midlers Forsøg, er en Pligt som
ikke bør forsømmes.
Setter jeg nu at dette skeer, menforslaaer ikke tilat opfylde
alt det Manglende, ja setter jeg end, at midt i saadan oeconomisk
Forbedring, reyser sig endogsaa en kiendeligere Trang og Mangel
paa almindelige Kræfter, da er man derfor ingenlunde beføyet til
at anklage de nyere oeconomiske Forsøg, saasom unyttige. Deres
Nytte kand være stor, men dog ikke tilstrekkelig nok, til at afverge
den Mangel, som paa samme Tiid indfinder sig af fremmede og
tilfældige Forhindringer. Dersom disse sidste ere uden fra Menni¬
sket, eller af Gud tilsendte Lande=Plager, da veed en fornuftig,
end sige en christelig Medborger, at stikke sin Mund i Støvet og
ydmyge sig under Guds veldige Haand. Denne uddeeler ikke al¬
lene til private Personer, men ogsaa til hele Stater og Lande,
baade Godt og Ondt i saadan Propoxtion, som svarer til den Jevn¬
vegt, han vil have holdet blant Menniskene, i enhver Verdens
Alder. Saavidt skal man komme, og ikke videre. Synes det,
man maatte kommne langt videre, i følge af de og de anvendte
Fremgangs=Midler, da standses man dog ved saadanne Tilfælde
som Forsynet sender, til den Ende, at ikke Menniskets, men Guds
