som udkræper, i det mindste, en tredie Deel mere, om ikke dobbelt
saa meget, som tilforn. Dette var af Begyndelsen langt fra Jn¬
dustrius. Han satte sig derimod og fraraadede det alvorligen, saa
længe det var noget nyt og rart. Men da den nye Levemaade
omsider tog overhaand og blev almindelig, saa syntes ham, lige
som Naboen, det kunde ikke være anderledes. Lidt efter lidt be¬
gyndte han at giøre med. Førend han vidste deraf, var han midt
i Strømmen. Den fik Magt over ham, ligesom over andre, føl¬
geligen maatte han giøre Selskab, og siden den Tiid slaae alle
Overslag feil, Balancen er tabt og han veed ikke hvor vidt Strøm¬
men vil føre ham. Thee, Caffe, Sukker og Viine af kostbareste
Slags, aarlig Forandring i Silke og Fløyels Klæder, ikke som
fordu til heders, men til daglig Brug, omskiftelige Facons paa
Meubler, Porcellainer, Sølv=Tøy, Uhrer, Daaser, Etvier, Ta¬
peter, Kareter, Phaetons og utallige phantastiske Paafund,
alt dette, eller dog det allermeeste deraf, kom ikke i Overslag, den
gang Jndustrius begyndte sin Huusholdning, efter samme Plan
som i hans Faders Tiid. Da kunde hans Gaard og Gods rige¬
ligen nære sin Mand. Dog syntes ham, det var vel mueligt, at
det gode kunde blive noget bedre, ved Oeconomiske Forandringer,
i Markernes ordentligere Deelning og Hegning, i meere Gødning,
bedre Pløyning, renere Sæde=Korn, rigere Græsning, og Høe¬
Avl, følgelig bedre Tiltræk af alle Slags Creaturer, samt saa
kaldte feede Vahre, item ved Bøndernes Skaansel for ubilligt
Hoverie, ved Hielp af et Par egne Plove, eftersom Sædegaar¬
dens Mark var bleven større, ved nøyere Tilsyn med Fogeder og
Forvaltere, saa at disse ikke fik Leylighed til at udsue Bonden,
