10
som for hvert Sogn kunde antage 4 2 6 Lemmer af hvert Kiøn; Lemmerne maatte
være svage, gamle og fattige, og saaledes nødlidende, at de ikke paa nogen
Maade kunde fortiene deres Føde: de ældgamle Fattige maatte forblive derudi
til deres Død, og andre ikkun til deres Omstændigheder forandrede sig, at de
selv kunde fortiene Føden; Svage, som ikke formaaede selv at lade sig curere,
maatte og antages til Helbredelse, i hvilken Henseende skulde lønnes, foruden
andre Opvartere, om ikke en Doctor, saa dog en erfaren og forstandig Chi¬
rurgus, der i fornødne Tilfælde kunde raadføre sig med Provintzial Docto¬
ren; De friske Gamle gaves hver en vis Qvantite til Føden, men for de Syge
maatte den besørges ved en Spiise=Mester, som tillige kunde have Jnspection
med hele Indretningen; Lemmerne maatte have frie Føde, og noget til Klæder;
Hvad de med egne Hænder ved at spinde, sye, strikke ogsaa videre, fortiente,
nød de til deres Tilstands Forbedring; Dette Forslag om Hospitaler er allene
for Almuen paa Landet, som og paa denne eller anden Maade kunde indrettes
i Kiøbstæderne, hvor de ikke allerede ere indrettede, særdeles til at curere de som
kunde cureres.
Hvilket af disse Forslag der er det nyttigste, derom kand vel være adskil¬
lige Sentimens, og maaskee findes de, som ikke noget deraf vil biefalde, jeg
lader det derpaa uden videre Bekymring ankomme, og vil allene til Slutning
melde, at min Meening, som jeg ikkun erkiender for ringe og u=fuldkommen,
vilde blive, at naar en bemidlet Mand, som ikke haver Livs=Arvinger, vil
indrette et Testamente til almindelig Velfærdt, var det beste Anslag at give
hannem, enten at oprette saadanne Pupliqve Skoler, hvor Ungdommen for¬
uden at lære deres Christendom, kunde bekomme en skikkelig Education, enhver
efter og i den Stand, hvorved de agter at fortiene deres Levebrød, og de
Fattige imidlertid at nyde nødtørftig Ophold, eller og saadanne Hospi¬
taler for den fattige Almue, hvor de Syge kunde cureres, og de Gamle
