11
modede dem u=frugtbare, aldeles at hæve, men derimod formeenede nyttig, paa
en lemfældig Maade, at indskrænke, hvortil jeg efter min liden Jndsigt, ikke
kand finde nøget nyttigere Middel, saalænge slige Egteskabe ikke gandske skal for¬
bydes, end at Regieringen i saadan en Staat, hvor disse Egteskabe tage Over¬
haand, vilde paabyde en Afgift, proportioneret efter enhver Stand og
Alder, hvorfore Folk indtil de vare imod 50=Aar, dog skulde være aldeles for¬
skaanede, men at Afgiften, fra den Tiid af, Aarlig blev forhøyet, som dog
ikke skulde betales oftere, end naar vedkommende traadde i Egtestanden, hvil¬
ket formodentlig vilde formindske slige Egteskabers Tal.
III. Problematiske Spørsmaal.
Hvad er det, som meest trykker Borgestandens Næring i de smaa
Kiøbstæder, og hvorledes kand derpaa best raades Boed.
orgere ere et Slags frie Folk, som de fleeste holde fore, at de for Souve¬
Drainteten vare ufrie Folk, nu ere de frie, og med adskillige Friheder be¬
naadede, saasom: at bruge Kiøbmandskab og Borgerlig Næring, ikke værves
til Soldatere; befriet for at giøre frie Skyds, hhvilken Frihed mr meget er ind¬
skrænket) de som have Laug kand forbyde andre, som have lært samme Haand¬
værk, at arbeide; disse boe udi Byer, som kaldes Kiøbstæder, hvilke svare
af deres Jorde kuns en liden vis Aarlig Afgift; de der nye Bygninger i Kiøb¬
stæderne opføre, nyde visse Aars Frihed for Skatter og Tynger; ingen Huuse
maa bygges nær Kiøbstædernes Begreb, for at betiene sig af til Borgerlig
Næring; ingen Kiøbstæd=Bygning maa afbrydes; de maa have Axel=Torve;
holde Markeder, indrette Manufacturer med visse Friheder, og deslige; en
Forordning af 28 Januarii 1682. regulerer Magistrats Personerne udi Kiøb¬
stæderne, hvorefter de største skulde have to Borgemestere og tre Raadmænd,
eller en Præsident, en Borgemester og trende Raadmænd, de mindre en Bor¬
