34
Dette Middel synes mig uskyldig, thi endskiønt saadant Egteskab ikke
med udtrykkelige Ord er forbudet i Loven, saa viser dog fund Fornuft, at det
meget ilde rimer sig. Og saadan Forordning, som ikke absolute forbød
det, men tillod det ved en Erkiendtlighed til Kongens Cassa, kunde ikke skiøn¬
nes andet end vel grundet naadig og billig.
Dette Middel synes mig og det sikkerste, thi endskiønt en og anden Kon¬
gelig Forordning, i hvor vigtig og nyttig den end er, ikke bliver efterlevet,
som den burde, som kommer deraf, at mange, inter privatos parietes, ikke und¬
seer sig for Overtrædelsen, hvor der ikke er desto nøyere Tilsyn,; saa kunde saa¬
dan Obertrædelse ikke her have Stæd, efterdi Præsten ingen maatte troelove
eller copulere i de benevnte Omstændigheder af Aar og Alder, førend den
Kongelige Bevilgning var forevist.
Vil man herimod indvende, saadan Forordning maatte giøre en Mand
eller Kone forlegen i at søge og finde sin Mage. Saa svarer jeg Jkke just
forlegen; thi den han eller hun endelig ville have, kunde og bekommes, allene
med Kongelig Allernaadigste Tilladelse. Men, den ville have den Virkning,
at man i det vigtige VDal betænkte sig noget nøyere, og saae sig bedr¬
for og om. Det kunde vel og ikke skade, at de, hvis Alder var alt for ulige
og urimelig, bleve tillige ved den Kongelige Bevilgning forbundne til en Gave
efter deres Stand og Tistand til næste Hospital eller anden Brug. ()
Saadan ulige Egteskab falder som oftest for der, hvor det meest
skader, nemlig i Bonde=Standen; thi en gammel Mand eller Enke der, som
vil forandre sig, giør sig sielden nogen Betænkning i at tage et pur ungt
Menneske, og en ung Karl frier mange gange til en gammel Kierling, ikke i
(*) En Dontations, eller Udstyrs Casse¬
