36
ledes for hen lagt til deres Formue. Hvad Aarsagen er til saadan Fattigdom?
der om ville vel Dommene blive meget ulige. Nogle ville vel dømme den at
være, at Borger=Folk i vor Tiid, gjør langt større Bekostninger paa Klæder,
Meubler og anden Huusgeraad end før, lever meere kostbar i Mad og Drik¬
ke, forsømmer meere deres Huuses Tilsyn ved Visiter, Spil og deslige. Dette
kand vel og have sin Rigtighed i Henseende til en eller anden Bye, en eller
anden Familie i Byen; men at giøre det til den almindelige Fattigdoms Aar¬
sag i alle smaae Kiøbstæder, gaaer ikke an; thi det er kun faae af dem, som
i den Henseende skal kunde meritere det Bienavn af liden Kiøbenhavn, efterdi
deres Borgere, hvad Mengden er angaaende, lever gandske simpel, som og
ENøden lærer dem. Men jeg anseer deres Nærings=Tryk, som den visseste
Aarsag til den grasserende Fattigdom, hvilken møder dem paa adskillige Veye.
§. 2.) Landets Producter af Korn &c. som Kiøbmændene skulle vente
fra Landmanden til at bortføres ved deres egne Skibe, og forhandles paa
andre Stæder, gaaer tit Kiøbmanden forbi, ved det at Proprietarier, For¬
pagtere og andre selger deres Korn &c til fremmede Skippere, som enten kom¬
mer uindbudne, og søger til Herre=Gaarden og andre Stæder paa Landet at
opkiøbe Korn og feede Vahre til deres Ladning, eller at afhente de Vahre,
som for hen ved Correspondence med Proprietarier, Forvaltere eller Forpag¬
tere, ere dem accorderede. Dette krymper vel Kiøbmanden sig ved, men det
trykker dog ikke nær saa hart, som det, at ham unddrages endog paa mange
Stæder, den største Deel af Bondens Korn, ved det at Bonden ikke allene
maae levere til Proprietairen Korn til de Kongelige Skatter og andre Afgifters
Betaling, men endog forbindes at føre derhen, hvad han deraf kand have at af æt¬
te til Kiøbmanden, og det under nøye Tilsyn, nu med Trusel, uu med Løfter at faae
