det bedre betalt end i Kiøbstæden, som dog vel ikke altid skeer, og skeer det end
undertiden, saa troer jeg dog ikke andet, end at Bonden taber Gevinsten, deels
paa Overmaal, deels paa Kornets Renselse til Ydelse paa det Sted. Bon¬
den er altsaa, ved den Slags Handling, lidet tient, Kiøbmanden meget mindre,
om høye Herskaber, som selv ikke bestyrer deres Godsers Administration, men
lader det beroe paa Forvalteren, har nogen Fordeel deraf, tvivler jeg om; men,
at mangen Forvalter høster stor Frugt deraf, det viser Erfarenhed paa mange
Stæder, thi hvor skulle det være muelig, at saadan Mand, som for sin Be¬
tiening har 100 Rixdalex, eller i det høyeste for et stor Gods, til 200 Rixdaler,
Aarlig, skulle kunde gifte sig, vedligeholde en vidtløftig og anseelig Huushol¬
ding, forsyne sin Befordring ved Caross, Chaise og Phaeton, spørge, hvad
en Cammer= eller Cancellie=Raads Character kand koste, ja vel undertiden hvad
en Herre=Gaard kand koste for sin egen Regning? dersom ikke saadanne Kil¬
der aabnede sig til hans høyanseelige Vext paa Midler og Formue; men denne
Plads-Regn paa ham, som staar forud vel stivt, giør ham vel meere frugtbar,
men nedslaar den svage og vaklende Kiøbmand aldeles i Fattigdoms Støv.
Vahre, som Landmanden skulle tilhandle sig af Kiøbmanden, gaaer i lige¬
maade for en stor Deel ham forbi, i det Proprietairer, Forvaltere, Forpag¬
tere, Præster og andre forskriver selv mange Vahre fra Stæder uden for Pro¬
vincen, Vahre, som Bonden behøver, maae han betale Kiøbmanden dyrere,
naar han ikke selger ham sit Korn; og, har han ikke rede Penge at kiøbe for,
tør Kiøbmanden ikke betroe ham noget, følgelig maae Bonden tit lide Mangel
paa det han høylig trenger til, og Vahrene saaledes blive liggende hos Kiøb¬
manden til hans Handels Hindring og Skade. Som Bonden er saaledes
kun lidet betroet i Kiøbstæden, faa finder man adskillige Høkere pag Lander,
