39
vanskeligt at sætte de betænkte Midler ret i Verk, thi fra den side, hvor Tryk¬
ket falder over Kiøbstæderne, vil man vel med Hænder og Fødder sætte sig mod
det, som kand sigte til at formindske Overvægten. Jmidlertid efter den Fore¬
stilling jeg har gjort af Saaret, synes mig den beqvemmeste Lægedom for Kiøb¬
manden var (A) at Bonden fik fuldkommen Frihed at selge sit Korn til Kiøb¬
stæden, og ikke paa nogen Slags Maade være forbunden til, men meget meere
forbydes at afhænde til Herskab, Forvaltere, Forpagtere eller andre paa Lan¬
det noget Korn, uden allene Tiende og Landgilde Korn (B.) At de Landmænd,
som hidindtil har haft den Frihed at selge og levere deres Korn til fremmede
Skibe, kunde vel billig formeenes den Handel, og derimod forbindes til at
selige deres Korn til Kiøbstæden, dog med den Frihed, til hvilken Kiøbstæd i
Provincen, de selv fandt fordeelagtigst. Eller, i fald den Frihed at selge til
Fremmede endnu maatte tillades, de dog være forbundne til at erlegge til
Rornhandlerne i den Kiøbstæd, hvor Rornet til Fremmede blev
indskibet, en vis Penge for hver Tønde; og i fald Kornet blev ind¬
skilbet ved Toldstæd, hvor ikke er Kiøbstæd, da Afgiften at betales til
nærmeste Kiøbstæd. Disse Penge kunde af en ved Magistraten beskikket veder¬
heftig Borgere indcaseres, som Aarlig ved aflagt Regnskab skulle proportiona¬
hiter uddeeles til alle Kiøbmænd og Skippere i Byen, som driver Korn=Handel,
og holder Skibe i Fart, efter Skibets Drægtighed. Hvor hos Toldbetien¬
terne maatte være forbundne ikke at give saadan fremmet Skipper sin Told=Sed¬
del, førend han havde foreviist Cassererens Qvitering for Afgiftens Betaling.
§. 5.) Af Vahre, som ved fremmede Skibe førtes til Byen, og kand
oplegges til Forhandling, maatte det ikke være Udenbyes Folk tilladt at iøbe,
førend efter visse Dages Forløb efter Skibets Ankomst, paa det at Borger¬
