48
skum, hvilket og blev at formode, naar Ober= og Under=Officerer vare Landets
egne Børn og fornuftige Mænd.
§. 4) Handverks Lærlinge i de smaae Kiøbstæder havde vel heller ingen
Skade deraf, om de vare forbundne 1 22 Timers Tiid om Søndagen, Guds
Tieneste uforsømt, at comparere i eller uden for Byen under Gevær for en Un¬
der Officeer at exereeres, da deres Mesters Gierning derved intet leed, de selv
derved blev hindret fra unyttig Ledigang og forførisk Selskab, og kunde
ved slig Præparation giøres duelige til at stoppe et Hul i Armeen, naar For¬
nødenhed i en Hast skulle fordre det; dog maatte deres Frihed derved være ufor¬
krenket, naar de vare blevne Svenne, til at begive sig, hvor de vilde.
§. 5.) Naar her videre spørges: Er det mueligt, her til Lands at und¬
være fremmede Hvervinger uden Hinder i &c. da anseer jeg det aldeles ikke
mueligt i den Stand, som Conjuncturerne ere her til Lands i denne Tiid, thi
det er en almindelig Klage i alle Provincer i Kiøbstæder og paa Landet, at der
fattes Folk, hvorover det skeer, at mange, som vil være visse om Tieneste¬
Folk, maae ofte et heel Aar forud see sig om at fæste dem. At jeg ikke skal tale
om den Klynken og Klagen, som nyelig hørtes baade i Kiøbstæder og paa Lan¬
det, da Krigs=Aspecterne begynte at drage nogle Folk bort. Over alt meener
jeg, at i det høye Collegio, hvor Rigets Mandtaller til Extra=Skatten indlø¬
ber, indsees best Landets Styrke af Folke=Mængde, thi naar af dem uddrages
Karle og Drenge, og mod deres Sum sees paa dem Sum, af alle gevorbne
Regimenter, som Soldater af fremmede Nationer udgiør, saa troer jeg, at
det Tal af Karle og Drenge, som blev til overs, efter at ved dem de frem¬
medes Stæd i de Gevorbene Regimenter var completeret, blev kun meget lidet
til at drive Landets Ager=Dyrkning eller anden Næring.
§. 6.) For den tilkommende Tiid kunde det vel blive gandske mueligt,
naar først de Hindringer bleve rydde af Veyen, som holder Folkets For¬
