46
Naar denne Jndtægt overveyes, og tillige hvad derved sparedes paa Sæde¬
Kornet og dets Aftersknings Bekostning, og Indretningen skeede saaledes, at
det sædvanlige Hollænderie og Stutterie noget nær kunde holdes, saa tænker
jeg, at Herskabet kunde være vel holden. Og, naar med tiden alle Gaardens
Maal saaledes bleve udfæstede, levede mange, ja fleere Forpagtere af det,
som en nu lever af. Hvad vilde dette ikke contribuere til Bonde=Standens
Formeerelse? Vil man spørge: hvor skulle denne Forpagtere faae Boelig for
sig og sit Korn &c.? Jeg tænker, man havde aldrig nødig at bekymre sig
derfor; thi den Lyst, som den ene havde til befrielse for Hoverie, og den
anden til at faae Brød for sig og sine, lærte dem paa begge Sider at legge
Aarer om Borde at faae et Herberg og en Afdeeling til Kornet paa Forman¬
dens Gaards Grund til god Skiul.
§. 8.) Jeg har og lagt Merke til, at Bonden lever i Almindelighed,
bedre paa en Gaard af 42 6 Tønder Hartkorn, end den der har 12 2 16
Tønder, thi den paa det mindre, giør ikke saa stor Bekostning paa at holde
Folk og Bæster, kand bedre giødske ald sin Jord, avler altsaa rigere,
kand føde ligesaa mange af Fæe og Faar, og legge ligesaa mange Børn
til som paa den store Gaard; følgelig maatte det blive til stor Nytte, om
der blev foretaget en Deeling af de store Bønder=Gaarde, men det seer
jeg vel, vilde finde megen Vanskelighed hos Proprietairen, af Frygt for
Udlæg og Bekostning, hos Forvalteren af Frygt for Umage, ja hos Bon¬
den selv, af den Begierlighed, som er naturlig viis efter det meere at be¬
sidde. Det første Forslag derimod har det med sig, som favoriserer Bon¬
dens Begierlighed, og derfor kom snarere i Drift, naar der aabnedes Vey.
No. III.
