E¬
r der nogen af alle vore Menniskelige Handlinger som ud¬
kræver en fornuftig Overleggelse og forsigtig Behandling,
da er det Testamenter, naar de Personer, som Forsynet har
begavet med Midler, men ikke med Livs=Arvinger, som de
naturlig viis maatte tilfalde, vel giøre Dispositioner, hvorledes der efter de¬
res Død med deres Midler skal forholdes, til hvad Personer de skal uddee¬
les, og til hvad Brug de skal anvendes.
Sielden skrider man til saadan endelig Resolution, førend paa det Yderste,
og i den sidste Tid af Livet, naar man ikke lengere forestiller sig selv at blive
Herrer af den Deel man eyer, allerhelst naar deslige Personer haver det som man
kalder Codiciel, nemlig det Privilegium, at deres sidste Villie uden videre
Formaliteter maa gielde, thi saa nødig som de fleeste Mennisker i Almindelig¬
hed og de fleeste bemidlede i Særdeleshed vil tenke paa Døden, hvorved de
seer sig berøvede en længere Brug af deres jordiske Gods, saa sildig bliver de
gemeenlig færdige med Testamentet, en Handling som koster dem saa meget frem
