59
ikke altsaa got, at hemidlede Personer ialle Stænder, fornemlig sørgede for den
Stand, hvoraf de selv har været Lemmer? Da blev ingen Stand forglemt,
eller lettelig kom til at lide og fortrykkes,
Da jeg nu har vist in genere, at en Mands Slægt og Venner, samt
Stands og Kalds=Brødre ere egentlig de Objecta, som han fornemlig frem
for andre, bør have Øye paa, og betænke i sit Testamente. (Thi som han
har staaet i en nøyere Forbindelse med dem, end som med andre, er han dem
ogsaa meere forbunden end andre, saa staar endnu tilbage at determinere, paa
hvilke Personer in Specie iblant de foranførte, han i sær maa rette sin Op¬
mærksomhed, og lade Vallet falde, naar det i Testamentet kommer an paa visse
Personer at udnævne, thi hvad kunde være meere daarligt i saadan Fald, end
at lade Vallet gaae i Flæng, uden at giøre Forskiæl paa Personer?
De fornemmeste Syns=Puneier som man maa betragte Personerne af
idenne Henseende, er Dyden og Trangen, for at opmuntre den Første og op¬
hielpe den Sidste, thi settes dette Øyemaal til side, er det slet bestilt med Lesta¬
mentet, og det skeer vel dog, desverre undertiden: Damon giør et Testamente,
hvorudi han skienker sin gamle vellystige Selskabs Broder Clitus en anseelig
Capial efter hans Død, og Resten af hans gode Midler til den riige Adels¬
Mand N. N., af Aarsager som fast ingen kand begribe, hvad skeer? Clitus
forøder Gaven, den riige Adels=Mand N. N. foragter Gaven, som han dog
imodtager og deeler ud til sine Betientere, den Dydige og Fattige, som best
fortiente og behøvede Gaven, maa miste den og lide derunder Er ikke saadan
Festamente ufornuftig og uchristelig en Handling, hvorved Damon giør ilde,
i steden for at giøre vel, og fortiener at lastes, i steden for at roses?
U 71 &L.s.
o12 6
2=3e
Unedri
