61
bage af andre forfængelige Absigter, og hvorved æres og for herliges vel Ska¬
beren meere? end naar en Mand i saadan Casu, ved sin frie Handling, søger at
bege de Midler Gud har givet ham i Hænderne, til at giøre andre sine Med¬
skabninger lykkelige, baade til Siæl og Legeme.
Gud selv er jo ingenlunde trængende til vore Gaver, vi kand ey give
ham dem paa anden Maade, end ved at anvende dem til en gudelig Brug, og
da er han saa naadig, at han vil ansee al den Deel man af et got Hierte
giver til een af de mindste Trængende, lige saa fuldt som det blev givet ham
selv, hvorfor? Thi da anvendes Gaven til vore fornuftige Medskabningers
Velfært, følgelig til Skaberens Ære.
J Særdeleshed maa en bemidlet Mand udi sit Testamente see paa Ti¬
dernes Mangel, paa Statens nærværende største Trang, hvorudi han befin¬
der sig, og anvende sine Midler ved en fornuftig Disposition til saadan Brug,
hvorved Fædrenelandet kand hielpes i de Stykker, hvorudi det meest behø¬
ver at hielpes.
Det maatte jo være en daarlig Mand, der ville pynte og udstaffere et
Huus med stor Bekostning, førend han først fra Grunden af havde repareret
de brøstfældige Steder derpaa, eller ville foretage sig Reparationen paa de
Steder, som mindst behøvedes førend de meest brøstfældige Sider, i forveyen
vare forsynede og i Stand satte, og saaledes kand jeg ikke rose en Testator, der
skienker sine Midler til en Brug, hvortil Publicum ikke kand eragtes at være
meest trængende for den nærværende Tiid.
J vore Forfædres Dage, i sær udi de første Tider efter Christendom¬
mens Jndførsel, trængte man fornemlig til Kirker og høye Skoler, og de for¬
nødne Lærere i begge, alt saa var de bemidledes Gavmidhed i samme Dage
