62
paa en fornuftig og berømmelig Maade anvendt efter Tidernes Trang, som
legerede deres Midler til saadan høynødvendig Brug, hvorfore vi den Dag
i Dag er, maa takke og ære dem i deres Grav:
Længere hen i Tiiden og i sær efter Reformationen, indsaae man paa en
fornuftig Maade, Nødvendigheden og Nytten af vel indrettede Clostere og Ho¬
spitaler: De første ikke længere som tilforn, for lade og ørkesløse Munke, men
for ugifte Fruentimmer og Enker af fornemme Stand: De sidste for fattige
Folk af begge Kiøn, og hvem kand andet end berømme de mange milde Stif¬
telser som til saadan Brug ere gjorte af Landets Børn, hvorved de Trængende
kand soulageres? Ja hvem kand noksom priise vore viise og naadige Konger
selv, som til samme gudelige Brug i alle disse Stykker, har bortskienket største
Deelen af det seculariserede Gods i begge Rigerne, og meere dermed har vil¬
let komme Kirker, Skoler og Fattige til Hielp, end forøge deres egne Do¬
mainer? hvorover vel faae andre Stater skal kunde rose sig af fleere Legatis til
saadan gudelig Brug, end som disse vore Nordiske Riiger kand fremvise.
Endskiønt man nu derfor just ikke kand sige, at aldeles ingen fleere Legata
maatte kunde behøves til samme Slags Brug herefter, saa synes mig dog,
at Publicum paa denne Side i vort Fædreneland, er allerede nogenlunde for¬
sørget, og trænger for nærværende Tid til meere Hielp i andre Tilfælde, hvor¬
paa der tillige maatte tænkes.
Vil en bemidlet Mand giøre et Testamente til almindelig Velfærd, da
maa han allerførst derudi sørge for sine Medborgeres aandelige og evige Velfærd,
at Guds sande Kundskab og sande Frygt meere og meere kand udbredes iblant
dem alle: Nu tilstaar jeg vel, at vore Kirker og Skoler sigter egentlig til saa¬
dant Øyemærke. Men hvem kand nægte, at her jo mangensteds behøvedes
