56
vore Medborgeres øvrige Beqvemmeligheder, og alt hvad som kand befordre
deres timelige Velstand, Ære og Lyksalighed, og hvor priseligt var det ikke da,
at raisonable Testatores ville destinere deres Midler til at cultivere Studerin¬
ger og allehaande nyttige Videnskaber, hvorved Fædrenelandet ey allene kunde
erhverve sig Høyagtelse hos andre polerede Nationer, og drage dem til sig, i
steden for at søge dem, for at lære noget retskaffent, men endog med Tiden an¬
seelig forbedre sin egen Oeconomie og Tilstand i mangfoldig Maade, thi ingen
kand nægte, at jo meere Lærdom, Konster og Videnskaber stiger udi et Land,
jo meere tiltager Jndvaanernes timelige Lyksalighed efter haanden, endskiønt
det just ikke altid strax er kiendeligt.
Men som det ikke staar i een eller nogle faae bemidlede Personers Formue at
etablere lutter Eymnasia og offentlige Øvelses Skoler for alle nyttige Videnska¬
ber, saa anseer jeg det i den Sted for meget nyttigt, at nogle slige brave Mænd,
som udi disse Tider agter at legere deres Midler til Publici Nytte, destinerede
Renten deraf til Aarlige Præmier, som skulle tilfalde dem af Landets Børn,
der kunde giøre de vigtigste Opdagelser, Forbedringer og Mesterstykker i alle
Slags Konster og Videnskaber, samt udarbeyde de beste og grundigste Priis¬
skrifter, til Opløsning af visse fremsatte betydelige Problemata: Hvad var vel
meere naturligt og billigt, end at en bemidlet Testator, hvad enten han var
studeret eller ustuderet, en Statsmand, Krigsmand, Jurist, Mechanikus,
Konstnere, Land= eller Handverks=Mand, saa vel i sin levende Live, naar han
dertil havde Evne og Vilkaar, som efter sin Død, resolverede til at spendere den
Aarlige Rente af en vis Capital paa at bringe den Videnskab i større og større
Lys og Floer, som han selv meest i sine egne Dage har elsket og lagt sig efter,
og har sit meeste Brød og Lykke at takke for i Verden ?, hvad kunde være
