Grund, for saavidt de naturlig Viis kunde synes at være baade nærmest be¬
pligtede og nærmest berettigede til saadan Function; Men jeg for min Deel, hol¬
der ikke just dette Anslag for at være det Beste, med mindre det er Personer,
om hvis Forstand og Redelighed man med desto større Vished kand være for¬
sikret, thi enten kand ved saadan Forretning noget være at fortiene eller ikke:
i sidste Fald vil ingen være meere efterladen til at efterkomme Testators Villie
end som de, der hemmelig fortryder paa, at han har skienket Publico den Deel,
hvorpaa de selv ved ventendes Arv, havde gjort sig Regning, allerhelst naar de
mærke, at de kun skal have Byrden dermed, uden Fortieneste i første Fald ville
vel ingen befrygtes for at giøre sine Fingre bredere end disse, for at søge en util¬
ladelig Jnteresse, hvortil Slægtskabet udi deres Tanker, ofte synes at give dem
en Slags Rettighed og Frihed, meere end andre: Der findes andre Testatores
som har resolveret til at udvelge visse anseelige Embeds=Mænd, af Verdslig= og
Geistlig-Stand til denne Function, saasom Stift=Amtmanden og Biskopen,
eller Magistraten i Kiøbstæderne, Amt=Mændene og Provsterne paa Landet
o. s. f. Jmidlertid er dette derved at mærke, at omendskiønt deslige publiqve
Embeds=Mænd vel ere,i Almindelighed de habileste og troeværdigste som Sa¬
gen kand betroes til, saa ere de der hos gemeenlig saa occuperede med andre
deres vitløftige Embeders Forretninger, at de ofte ikke befinder sig i stand til
at bebyrdes med meere, og forrette det med vedbørlig Jver og Accuratesse.
Mon det ikke derfor skulle være hedre, at en Testator udvælger og formaar
nogle gode, retsindige og fornuftige Mænd af sine gode Venner og Bekiendte, til
at være Exccutores af hans Testamente, uanseet hvad enten de ere anseelige
Embeds=Mænd eller ikke, naar de kun har Vittighed og Samvittighed, Lyst
og Leylighed til at vigliere trolig for Testamentets nøye Efterlevelse, hvorved
det ikke var hbilligt at tillegge dem en convenabel Douceur, i Proportion af den
