72
Umage og Arbeyde, som herved udi meere eller mindre Grad, kand blive for
dem at have, efter Testamentets Indretning.
Hvad de Love angaar, som en Testator haver at foreskrive deslige an¬
tagne Executores, da meener jeg, at de Almindelighed kand indbefattes korteligi
følgende Puncter. 1) Skulle de tilholdes at drage Omsorg for at føre den fornød¬
ne Corrspondenee, at indeassere de Aarlige Renter af den legerede Capital, at be¬
sørge samme trolig anvendt til den af Testator bestemte Brug, og giøre rigtig
Distribution deraf til Vedkommende, med hvis Qvitering de maatte forsyne
sig og bielegge deres Regenskaber, hvilket alt er i sig selv en almindelig Pligt, som
altid paaligger alle Executores Testamenti uden Forskiæl. 2) Skulle de holde
een af Stift=Amtmanden og Biskopen i Kiøbstæderne, men af Amt=Manden og
Provsten paa Landet, giennemdragen, numereret og forseglet Protocol, hvorudi
de Aarlig skulle giøre rigtig og ndførlig Regnskab for Distributioner af den legerede
Capitals Aarlige Revenuer, og være tilholdne at lade samme revidere og appro¬
bere af bemeldte vedkommende Verdslige og Geistlige Øvrigheds Personer. Jeg
kand derfor ingenlunde finde mig udi, at nogle udi vore Tider, ere faldne paa
den Methode, at give deres Testamentes Executores en fuldkommen Dispensa¬
tion fra at giøre Regenskab til noget Menniske paa Jorden, men lader alleting
komme an paa deres egen Samvittighed. Gierne vil jeg tilstaae, at der kand
findes saa brave og uinteresserede Mænd, som aldrig skal misbruge saadant
usædvanlig Privilegium; Men hvor lettelig kand man tage feyl i deres Val?
hvor let kand Leylighed give Fristelse til Sviig? hvor stoer Mistanke maa ikke
slige Executores Testamenti i det mindste altid være underkastede, om de end aldrig
ere saa troe og ærlige? Lige saa lidet som jeg derfor, for min Person, ville
paatage mig at være Executor Testamevti paa saadan Vilkaar, saa lidet ville
jeg raade andre til at beskikke dem; thi enten ere de Personer, som hertil ud¬
