71
Hevngiærighed, ja lige saa syndige og skadelige; men de kommer egentlig
ikke her udi Betragtning, af Aarsag, at de ere saadanne Feyl, som man
allermindst maa supponere hos en Testator paa den Tid, han opsetter og fast¬
setter sin sidste Villie, som gierne bliver den sidste Tiid i Livet, i det mindste
den Tiid, da han tenker paa Døden, stiller sig sit Livs Forfængelighed for
Øyne, og følgelig renuncerer med det samme ligesom paa al videre Ret til
sit Gods, samt paa al Lyst til at forøge eller forøde det paa en ulovlig og syn¬
dig Maade, men de almindeligste Feyl, som en Testator i saadan Tiid for¬
nemlig fristes til, og vel maa vogte sig for, ere, som mældt er
Deels Ærgiærighed, at man saa gierne vil sette egen Roes og Ære¬
til sit Hovedmaal, i det mindste til en temmelig stor Neben=Absigt, hvorefter
man tragter. Hvem veed ey af Cleantes at sige, som for en prægtig Æres¬
Titul at vinde, og at blive roost udi de offentlige Tidender, gjorte sit Testa¬
mente paa en Maade, som han vel ellers aldrig havde gjort, hvis ikke Be¬
giærlighed efter forfængelig Ære, havde været den Afgud, hvortil han ofrede
baade i sit Liv og i sin Død, i steden for at søge Guds Ære for al Ting?
Saaledes kan Ærgiærighed indtage Menniskenes Sind og Gemytter, endog
i deres sidste Tiid og sidste Gierning; Men hvad siger vor store himmelske
Lære=Mestere om deslige Ære=Syge Givere? Resp. De have deres Løn
borte: De giør Gud et syndigt Jndgreb udi hans Ære, ved at søge deres egen
Ære, de vil dermed paa en egenmægtig Maade tage sig selv Belønningen til,
i steden for at vente og annamme den af Guds egen Haand, følgelig kan de
tilskrive sig selv, at de ingen videre Løn har at fortrøste sig ved af hans Naa¬
de, enten her eller hisset:
Man kiender og vel den ærbare Simon, som til Guds Ære og Kirkens
Prydelse loed bekoste et prægtigt Alter=Tøy af den fiineste Fløyel med Guld
Kniplinger garneret paa alle Sider, men tillod derhos, eller, som andre siger,
