80
i sit Testamente, som sin sidste Handling i Verden, naar han, om nogen¬
sinde, skulle være forligt med Gud og alle Mennisker, er saa meget meere
urimeligt, som hans Fiende da ikke efter Døden bliver i Stand til at skade
ham meere, og saa meget meere syndigt, naar han ubillig lader Hevnen falde
paa dem, som inet ondt forskylder:
Jeg har endnu mindre noget at sige paa den artige Maade, hvorpaa en
pis Mand fortælles at have revangeret sig udi sit Testamente, paa sin uartige
Broder=Søn, der engang havde practiseret ham et Sølv=Tallerken fra, naar
han i Testamentet selv lader sig forlyde med disse Ord: Jeg testamenterer
N. N. elleve Sølv=Tallerkener, han veed vel selv, hvorfor jeg ey har
operdraget ham Dosinet fuldt.
Men hvad skal man sige til deres Undskylding, som søger ubillig at hevne
sig, enten paa gandske uskyldige Personer, eller dem som allene kand have be¬
gaaet en liden Forseelse imod dem, uden Betydenhed og ofte tillige uden Forsæt,
ja udstrækker ey allene denne deres Hevn til deres sidste Tiid, mens endog saa
efter deres Død, i Henseende til deres Testamente? Sandelig de har, som en
vis Author skriver ved samme Anledning, en ureen og nedrig Siæl, same de
bove) og opretter kun derved sig selv et hesligt Monument og Skand=Støtte
til deres egen Beskiæmmelse; Thi hvad Roes, Fornøyelse eller Fordeel kan
vel et Menniske vendte sig deraf, at han saaledes vil hævne sig udi sit Testa¬
mente? Hans Roes bliver kun denne, at han har haft et uforsoneligt og
gruesomt Hierte til sit yderste: Hans Fornøyelse bliver kun at giøre visse Per¬
soner ulykkelige, som ey fortiente saadan Skiæbne og saa haard en Medfart:
Hans Fordeel bliver kun at forbandes i sin Grav af de Efterlevende, i steden
for at velsignes, og kan vel nogen Roes, Fornøyelse og Fordeel være slettere
end denne? Kan vel noget være større Tegn, paa et nedrigt Gemytte, end saa
slette Sentiments?
