81
En Hedning har derfor vel og viiselig sagt: Testamenta Hominum
Speculum Morum or at Menniskenes Testamenter er et Billede paa deres
Sæder, hvoraf man best kan see, hvad der har lagt i dem, hvordan deres
Hierte og Levemaade har været beskaffen.
Vel synes Plinius junior at ville bestride denne Sætning med Domiti
Tulli Exempel, som efter et slet Liv og Levnet, gjorte et raisonabel og ædelmo¬
dig Testamente imod al Formodning i sin sidste Tiid, men dette Exempel viiser
alleene, at et Menniske kan forandre sig, saa vel til det bedre, som til det
værre, følgelig er Testamenter ikke saa meget et Beviis paa, hvordan Folk
har været sindede i deres øvrige Leve Tiid, som alleene i denne deres sidste
Tiid, da Testamentet er forfattet og sluttet.
Jeg har opholdet mig noget længe ved dette sidste Stykke, for at viise,
hvor ufornuftigt og uchristeligt, jeg vil ikke sige unaturligt det er, at betee sig
hevngiærig i sit Testamentes Oprettelse: er det ikke nok, at denne Hevngiærig¬
heds Affect har hersket, som venteligt er, hos deslige Persøner, i deres øvri¬
ge Leve=Tiid, skulle den og indblande sig i deres sidste Gierning, som i det
mindste burde være en Frugt af en sildig Omvendelse? Skulle man endog
udøve Hevn i det Moment og Øyeblik, da man selv skal fremtræde for den
allerhøyeste Dommere, som Hevnen alleene tilhører? Skulle man i den
sidste Termin af Livet, da man endnu har en liden skiønt kortvarende Andeel
i denne Verdens Gods, misbruge det til Redskaber for en saa uanstændig
Passion? Skulle man ey agte et got Navn efter Døden, og endnu meere
sin ævige Velfært høyere, end at opofre begge Deele for en lumpen overiilet
Sinds=Bevægelse at følge og fyldestgiøre?
4) Udvelg de Sriftelser og Anordninger udi di Eestamente,
som passer sig best til Tidernes Trang. Den Mand giør uden Modsi¬
VIII. Deel.
