82
gelse Publico en dobbelt Tieneste, som tiener i rette Tiid og Tilfælde, og an¬
vender sine Midler ved Testamente til saadan Brug, som høyligst behøves.
Cajus og Titius giøre begge Testamenter paa een og samme Tiid og Sted?
Cajus legerer sine Midler til de Fattiges Underholdning i Staden, hvortil ad¬
skillige for ved ham, har allerede tilforn bortskienket anseelige Capitaler. Titius
derimod til at oprette en god Dansk Skole for Fattige Børn, hvorpaa der
hidindtil har været Mangel, hvorudi de for liden eller ingen Betaling ey allene
kand lære got at læse; skrive og regne, men tillige øves i andre nyttige Viden¬
skaber, saasom Mathematiqven, Navigations Konsten, Bogholderie &c for
derved at tiene Fædrene=Landet og sig selv i Fremtiden: Nu spørges, hvem af
disse tvende Testatores har vel gjort den beste Gierning? Man maa tilstaae at
Cajus har gjort vel, men kand derhos ikke nægte, at jo Titius, efter nærværende
Omstændigheder, gjorte bedre.
*) Eigr ellerheldst et søedant Lestamente, hvorndi ingen
lettelig og uden gyldig Aarsag forbiegaaes af dem, som efter Christen¬
doms og Billigheds Lov i Almindelighed, samt efter Slægt=Svoger¬
og Denskabs Lov i Særdeleshed, fortiener at betenkes, thi ellers fortie¬
ner og faar du selv lige saa stoer en Utak af den eene Deel, som Tak af den anden:
laudabilius est Testamentum, siger Plinus, qvod Pietas, Fides et Pudor seripst,
in qvod demqve ommbus affmiratibug, pro cujusqve Officio, Gratia relata est &c.
6.) Søg for alleting ved dit Testamente at belønne Dyden og op¬
hielpe Trangen, og lad begge Deele være det rette Øyemærke: Dyden kand
aldrig noksom opmuntres: Trang kand ofte hindre Dyden, og om ey ophæve,
saa dog fordunkle Dydens Glands: Giør derfor i sær de Dydige til gode,
dog meest dem, som trænger Giør de Trængende til gode, dog egentlig dem,
som ere dydige, eller i det mindste kand formodes at blive derved bedre, endsom
de hidindtil har været.
