8
ning af sin Creditor for god Betaling, og hvor langt daarligere er det ikke,
at den som anvender en Deel af de Midler, Gud har givet ham i Hænderne,
til at giøre got med i sin levende Live, og testamenterer dem til een og anden
Gudelig Brug efter sin Død, vil derfor tænke at fordre Belønning af vor
hErre, Belønning, som en Ret efter Fortieneste, Belønning som ey gaaer ud
paa mindre end som Himlen selv, thi at jeg ey skal tale om, hvor liden ja in¬
gen Proportion der er imellem hans smaae endelige Gierninger og den uende¬
lige Belønning, som han derfor vil kræve, saa maatte jeg spørge ham, om
Gud ved giørende Afregning i hans sidste Tiid, vel kan tænkes at blive ham
noget skyldig, eller han selv at blive Gud skyldig, i Henseende til hans Gods
og Midler? Naar han end giver Gud, jeg meener til gudelig Brug og Publici
Nytte i hans sidste Tid, alt hvad han eyer, saa giver han dog ey meere end
hvad Guds er, hvad han aldt har annammet af ham selv, og deraf har til¬
overs ved sin Afgang; men naar han betænker, hvor meget han af disse time¬
lige gode Ting selv i sin Livs Tid har forbrugt, foruden hvad han tillige vel
ofte har misbrugt, saa mangler der jo saare meget i Betalingen, følgelig bli¬
ver han altid Gud skyldig, og kan aldrig prætendere nogen Belønning af
ham i Ævigheden efter Fortieneste.
Lad det derfor aldrig drive dig til at giøre et gavmild Testamente eller
anden god Gierning, at du derved vil tænke at fortiene Himlen, hvortil dine
allerbeste Gierninger plat ud intet formaar; men lad det heller aldrig afholde
dig fra at giøre gode Gierninger og et gavmild Testamente, som den sidste og
beste Gierning, fordi den ikke just kan tiene, som et fortienende Middel og
virkende Aarsag til Salighed: Vær sorsikret, at i hvor ufuldkommen baade
denne og alle andre dine gode Gierninger end ere, saa dog, naar de flyder af
den rette Kilde, som er Troe og Kiærlighed, indrettes efter den rette Regel,
