58
Børn arve deres egne Forældre, som de der ere allernærmest beret¬
tigede til det, som deres Forældre, efterlade sig. Men her tales allene
om saadanne, som besidde nogen anseelig Formue og have ikke Livs¬
Arvinger, som have nogen naturlig Rettighed til at tage samme i
Besiddelse efter deres Død. Dog kunde her tillige forefalde det Spørs¬
maal: Om det ikke ogsaa er billigt, at de, som have Midler og in¬
gen Livs=Arvinger, men vel fattige Venner og Slægtninger bort¬
skienke deres Midler, eller dog endeel deraf til saadanne fattige og nær¬
beslægtede Personers Nytte, hvilke de dog efter en naturlig Kierlig¬
heds Drift, ere meere forpligtede til at hielpe, end fremmede, aller¬
helst naar de ere skikkelige og stræbsomme, saa at de ved saadanne de¬
res Paarørendes Midler kand hielpes og sættes i Stand til at være
sig selv og andre til Nytte, thi ellers ere de uværdige til at faae saa¬
danne Midler i Besiddelse. Dette Spørsmaal vil vi her ikke meget
indlade os udi, skiønt Kierlighed og Billighed synes at udkræve, at
det med Ja maatte besvares. Jkke heller spørges her 2) Om det
er tilladt, hvor der ingen Livs=Arvinger, ere at giøre Testa¬
mente? Thi dette kand vel ingen nægte. Kand ikke en Eyere af
Midler gjøre med sit, hvad han vil, og imedens han lever, forordne,
hvorledes dermed skal forholdes efter hans Død, naar han selv er
myndig og kand bruge en sund Fornuft, saa at han kand nøye over¬
legge Sagen og derudi handle efter sin beste Jndsigt. De Tvivl og
Jndvendinger, som af nogle herimod ere gjorte, ere af andre tilstræk
kelig besvarte, saa det ikke behøves her at igiendrive dem. Men om,
eller hvorvidt et Lands høye Øvrighed, uden hvis Tilladelse eller derpaa
givne Bekræftelse, et Testament dog ikke kand ansees for gyldigt,
kand have Magt til at indskrænke de Testamenter, som af dens Un¬
