blive fornødent, at holde en Deel af de meest bekiendte Ting imod
hinanden, hvortil de efterladende Midler ved Testamenter, kand
bortskiænkes, thi af deres Sammenligning imod hinanden, kand
Slutningen best uddrages, nemlig hvilke Testamenter der af
dem alle maae holdes for de beste.
§. 6) Som der ere mange Ting, hvortik et Menniske kand Herefter
bruge sine Midler, eller bestemme deres Brug efter sin Død, saa betragtes i
Særdeles¬
ere der og mange og adskillige Slags Testamenter. Nogle ere af hed a) de
Testamen¬
den Beskaffenhed, at Midlerne i Kraft deraf, maae efter Eiernes ter hvorved
Død enten tilfalde een eller fleere Personer; eller og anvendes til Midlerne
efter Eyer¬
saadanne Stiftelser, hvorved nogle visse Personer, som just dere nes Død
ved hindres fra at blive Staten til Nytte, skal af Midlerne have ikke komme
til alminde¬
deres aarlige Underholdning. Disse Slags Testamenter, som de lig Nytte
men tilfal¬
sigte ikke til den almindelige Velfærd, hvorom vi her have at de *) en¬
handle, men ikkun til visse Personers særdeeles Nytte og Fordeel, ten een eller
fleere pri¬
saa høre de egentlig ikke herhid, og kand i Kraft af det, som alle= vate Perso
ner.
reede er sagt §. 4. ikke være de beste og nyttigste Testamenter.
Hvad ellers det første Slags af disse Testamenter angaaer, hvor¬
ved Midlerne efter Eyerens Død tilfalde een eller fleere private
Personer, da vil jeg ikke tale, enten om en Mands efterlevende
Hustrue, hvilken maae være allernærmest berættiget til at nyde
Frugterne af hendes afdøde Mands Midler, saa længe hun lever;
ey heller om saadanne Personer, som enten ere Eieren nær beslæg¬
tede, og derhos trængende og skikkelige; eller andre fremmede,
fattige og flittige Personer, som kand med Omhyggelighed,
have opvartet Testamenters Stiftere i Sygdom og Svaghed, eller
gjort ham nogen anden vigtig Tieneste, eller dog saadanne, som
