96
ved hans Midler, kand hielpes og sættes i Stand til at giøre Sta¬
ten nogen nyttig Tieneste. Thi som en naturlig Kierligheds Drift,
eller og Taknemmelighed og Billighed, synes at retfærdiggiøre de
Testamenter, som giøres til Beste for de tvende første Slags Per¬
soner, og at udkræve, at beslægtede eller velfortiente Personer blive
ved Testamente indsatte til Arvinger af Eyerens Midler, eller dog
en Deel deraf; saa kand man sige, at de Testamenter ikke ere unyt¬
tige, hvorved Midlerne efter Eyerens Død blive til Deel for een
eller nogle faa fattige, men derhos flittige og duelige Personer, som
baade kand og vil være Staten til Tieneste. Men hvor ofte skeer
det ikke, at en bemidlet Persons anseelige Midler falde, formedelst
det gjorte Testamente, efter Eyerens Død i saadanne Personers
Hænder, som enten desuden selv have Midler, og alsaa ikke træn¬
ge dertil, eller ere ikkun unyttige og uduelige, som enten ikke kand,
eller ikke vil bruge dem til nogen Nytte, men ikkun forøde de dem
tilfaldne Midler, og sætte dem over Styre ved Ladhed, Overdaa¬
dighed og et uordentligt Levnet? Monne vel slige Testamenter skul¬
de være nyttige for en Stat, hvorved visse Personer ikkun faae
Anledning til at føre en ryggesløs, overdaadig og for Staten ska¬
delig Levemaade, eller hvorved samme ikkun fødes og vedligehol¬
des hos dem? Dette vil vel ingen paastaae. Vilde man end sige,
at ved saadanne Persyners Ødselhed, som ikkun misbruge deres
Midler, komme de arvede Midler dog ud i fleere Folkes Hænder
og komme til at roullere i Staten, hvorved fleere faae Nytte deraf;
Saa kand man vel i visse Maader tilstaae sligt; Men monne ikke
de Midler, som ved et overdadigt og ryggesløst Levnet forødes af
nogle, komme oftest igien i lige saa slette og for Staten lige saa lidet
