98
Brød ved Arbeyde, som andre, der ere af ringere Herkomst. Men
da vi her tale om saadanne Testamenter, som skal sigte til Statens
Opkomst og den almindelige Velfærds Befordring, saa maae man
forlade mig, at jeg ey lettelig kand regne slige Klostres Stiftelse blant
saadanne Testamenters Tal. Thi Klostere stiftes jo ikke allene for
gamle, skrøbelige og vanføere Personer, som ikke ere i Stand til paa
nogen Maade at tiene Staten, men maatte ikkun være den til Byrde;
Men endog for saadanne, som endnu ere unge, friske og sunde,
ved hvilke det Menniskelige Kiøn kunde forplantes, og som kunde
være i Stand til at giøre Staten nogen Tieneste. Og monne ikke
dette forhindres ved deres Jndtrædelse i Klostere, hvorved de berøve
Staten og ligesom afsondres fra det Menniskelige og Borgerlige
Selskab? Og skulde man vel troe, at Staten intet lider derunder, at
saadanne Personer herved ligesom dømmes til at henbringe deres Tiid
i Eenlighed udi Klostere, i steden for at de ellers kunde blive det Men¬
niskelige Selskab til Nytte? Fragaaer ikke derved Staten store og
anseelige Summer, som anvendes paa at underholde dem i Klostere,
og som ellers til større Nytte kunde bruges? Jeg vil ikke forkaste
alle Testamenter, som sigte til Klosteres Oprettelse. For gamle og
skrøbelige Personer, som ikke meere kand være Staten til Nytte;
Men meener ikkun, at de med nogen Føye kand dadles, som
ved Testamenter eller med deres Midler give ikkun Anledning til, at
saadanne Personer blive unyttige, som ellers kunde være den til Nytte.
Og i det øvrige tænker jeg paa, om det ikke kunde være gavnligere,
i fald nogen vilde giøre saadanne Testamenter, at saadanne Perso¬
ners Egteskab og Menniskernes Formeerelse kunde ved deres Midler
