104
være andre gode Folk besværlige, og holdes til Arbeyde, hvorved de
paa nogen Maade kand blive nyttige for Staten, i stæden for at være
den til Skade. Skulde der da end maaskee allerede være saa mange
saadanne Tugt= og Arbeyds=Huuse oprettede her til Lands, som
kunde agtes fornødne til slige onde Mennisker at indtage; saa synes
det dog ikke at være overflødigt eller for Staten unyttigt, at samme
ved Testamenter eller Donationer bleve meere udvidede, saa at flere
der kunde sættes i Arbeyde, saa lenge der endnu findes saa mange
iblant os, der nære sig ikkun af modtvilligt Tiggerie, eller andre
onde og syndige Konster, og gider ikke selv fortiene deres Brød med
Arbeyde i saa mange hos os anlagte Fabriqver, hvor man behøver
Folk, og hvor der uden Tvivl fleere kunde sættes i Arbeyde, og derved
have deres Underholdning.
4.) Til Vi¬
§. 14) Saa fornøden som Straf er for de onde og raadne
denskaber¬
nes O p= Statens Lemmer, saa meget got kunde uden Tvivl derimod udrettes
komst og
ved Belønninger for det Gode, som ved nogen særdeles nyttig
Opmun
tring til Videnskab og Handtering giøre sig fortiente hos deres Medborgere,
samme.
nemlig 1.) og derudi viise en besynderlig Fliid og Duelighed frem for andre, da
Ved Be¬
lønningers det vel ikke kand nægtes, at jo saadanne og andre med dem ved slige
Uddeeling. Belønninger meget kand opmuntres til Flittighed, og videre at legge
Haand paa saadanne Ting, som kand være Staten nyttige, og at
bringe samme til større Fuldkommenhed: Hvor ønskeligt var det der¬
for ikke, om nogle velsindede Patrioter, som Gud dertil haver givet
Evne og Formue, vilde og anvende en Deel af deres Midler, om
ikke i levende Live, saa dog efter ders Død, til visse Belønningers
Aarlige Uddeeling for saadanne, som enten i Agerdyrkningen, som
