112
Dyrkning, da ellers Landmanden i Mangel af at kunde selv giøre
noget af sligt med sine Hænder, maa ofte sinkes i sit Arbeyde, og giøre
mange Bekostninger; som da kunde spares. Men hertil vilde da
udfordres enten besynderlige Læremestere, som derfor maatte lønnes,
eller saadanne Skolemestere, som foruden den sædvanlige Underviis¬
ning forstode at give de Unge nogen ret Underviisning i slige Ting; og
det vilde da blive fornødent, at Skolemesternes Løn maatte forb¬
dres, naar deres Arbeyde blev forøget, saa de derved kunde have
skikkeligt og efter deres Arbeyde proportionert Levebrød. Ventelig
vilde det heller ikke blive uden Nytte, om der undertiden bleve ud¬
deelte nogle smaa Belønninger til de flittigste iblant de Unge, som
gjorde bedre Fremgang end andre, hvilket uden Tvivl vilde blive et
got Middel til at opmuntre dem alle til Flittighed i Haab om Be¬
lønning. Men her maatte da spørges: Hvorfra skulde vel de Ud¬
gifter komme, som til slige Anstalter udfordres? Jeg svarer, at her
kunde de Rige, som ere uden Børn, paa en særdeles nyttig Maade
ved Testament bortskienke deres Midler, eller endeel deraf til saa
vigtigt et Brug.
§. 20) Gaae vi hernest til Kiøbstæderne, monne der da ikke
Skoler
i Kiøbstæ= ogsaa ved bemidlede Folks Gavmildhed kunde giøres meget nyttige
derne.
Anstalter til de Børns Underviisning, som skulde sættes til Haand¬
verker, Fabriqver og Manufacturer, at de, foruden den sædvan¬
lige Underviisning, som de faae i de Danske Skoler, kunde blive
oplærte i de første Grunde af Oeconomie og andre nyttige Viden¬
skaber, hvorved de kunde giøres til flittige og nyttige Borgere, og
deres Sæder, saaledes blive dannede, at de i Tide maatte fatte Af¬
skye for al Overdaadighed, Vellyst og Ladhed, der er saa forder¬
