114
lade sine Midler blive anvendte til. J det ringeste synes det ikke
ubilligt, at enhver, som vilde giøre Testamente og derpaa erholde
Kongelig Confirmation, burde tilholdes at give en vis Deel af
sine Midler til saadant Brug, efter den Stand, hvorudi han lever
og har forhvervet sine Midler. Jeg vil ikke sige, at endogsaa de
som sidde i saadanne Betieninger, hvorudi de ere aflagte med an
seelige aarlige Jndkomster, burde enten aarligen eller paa eengang
give deraf en liden Afgift til saadanne Skolers Opkomst; thi saa¬
dant Forslag maatte symes ikkun at sigte til at forøge Folkes Byr¬
der og Paalæg; men dette meener jeg dog at kunde sige uden no¬
gens Fornærmelse, at de, som kunde giøre sligt uden deres Ska¬
de, gjorde efter mine ringe Tanker vel, naar de selv hertil fandtes
bereedvillige at anvende en liden Deel af deres anseelige Jndkomster
til saa nyttigt et Brug. Dog taler jeg ikke uden Aarsag om dem,
som have anseelige Jndkomster, thi der kand være mange Embeds¬
Mænd, hvis Betieninger kand være af saa liden Jmportance, at
de neppe derved kand have deres Leve=Brød, af hvilke intet Tilskud
til sligt Brug kunde ventes eller forlanges, da det derimod, syntes
fast bedre, om nogen vilde henlegge en Capital til saadanne Betien¬
teres aarlige Løns Forbedring, paa det de derved kunde sættes i
Stand til desbedre at giøre deres Embede enten uden Suk eller
uden egennyttige Hensigter. Dette kunde mueligen best skee af saa¬
danne, som selv sidde i saadanne Embeder, men ere ved tilfalden
Arv eller ved nogen særdeeles Lykke, komne til Midler, og have selr
ingen Børn, hvilke i saa Fald kunde med deres Midler hielpe at
forbedre deres Efterkommeres Løn i Embedet, og derved giøre sig
